Guide til julens udstillinger

Guide til julens udstillinger

Omer Fasts udstilling Present Continuous / Nutiden fortsat kan opleves på Kunsten i Aalborg. Pressefoto

Julen er også tid til kunstudstillinger! Her er 10 forslag til udstillinger i hele landet, som kan ses mellem jul og nytår. Vi henviser til udstillingsstedernes egne hjemmesider for de præcise åbningstider i juledagene.

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Omer Fast: Present Continuous / Nutiden fortsat
Omer Fast tager i denne udstilling fat i politiske og eksistentielle emner, og fokus er typisk på mennesker, der bevæger sig på kanten af samfundet. I hans film udviskes grænsen mellem virkelighed og fiktion, dokumentar og konstruktion.
Læs vores anmeldelse her
Åbningsdage i julen: 27 – 30 dec

HEART – Herning Museum of Contemporary Art
Andy Warhol – Manden bag myten
Andy Warhol – Manden bag myten byder på de klassiske Warhol-værker, men forsøger også at få et glimt af den sagnomspundne mand, der gemmer sig bag popkunsten. Udstillingen viser desuden mange værker og effekter, der ikke tidligere har været vist i Danmark.
Læs vores anmeldelse her

Alex Da Corte: 50 wigs
Stærke, psykedeliske farver, skinnende plastic, spejle og plexiglas lokker beskueren ind i et dragende og fantasifuldt univers i HEARTs anden udstilling, hvor Alex Da Corte fortolker Andy Warhol gennem hans ejendele. 
Læs vores anmeldelse her
Åbningsdage i julen: 27 – 30 dec

Esbjerg Kunstmuseum
Thomas Bang: BANG
Esbjerg Kunstmuseum rummer den mest repræsentative samling af Thomas Bangs værker fra 1960’erne og frem. I den aktuelle udstilling præsenteres værkerne samlet for første gang og suppleres af nye arbejder udvalgt i samarbejde med kunstneren selv.
Læs vores portræt af Thomas Bang her
Åbningsdage i julen: 26 – 30 dec

Kunsthal Aarhus
IWILLMEDIEVALFUTUREYOU5
Kunstnerne på denne gruppeudstilling viser absurde og dystopiske fremstillinger af den tid, vi befinder os i, og gennem værkerne forsøger udstillingen at spejle det primitive i vores nutid og mulige fremtid.
Læs vores anmeldelse her
Åbningsdage i julen: 27 – 29 dec

Hito Steyerl: Factory of the Sun, 2015. Installationsview fra Venedig Biennalen. © Hito Steyerl & Andrew Kreps Gallery, New York. Foto: Manuel Reinartz

Kunsthal Charlottenborg
Hito Steyerl: Factory of the Sun
Hito Steyerls videoinstallation Factory of the Sun blev første gang vist på sidste års kunstbiennale i Venedig, og nu kan det visuelt stærke og meget omtalte værk opleves på Kunsthal Charlottenborg.
Læs vores anmeldelse her
Åbningsdage i julen: 26 – 30 dec

Kunstforeningen GL STRAND
Alexander Tovborg: Troens ridder
I soloudstillingen Troens ridder i Kunstforeningen GL STRAND tager Tovborg udgangspunkt i den bibelske fortælling om Noahs Ark og syndfloden, og hvordan denne myte genoplives i nutidige sammenhænge i et populærkulturelt format.
Læs vores anmeldelse her
Åbningsdage i julen: 26 – 30 dec

Copenhagen Contemporary
Ragnar Kjartansson
Ragnar Kjartanssons værker spejler vores eget sørgmuntre liv. Han holder det frem for os i sine iscenesatte tableauer, der ofte involverer musik og mange performere.
Læs vores anmeldelse her
Åbningsdage i julen: 27 – 30 dec

Nordatlantens Brygge
Rúrí: Fragile Systems
På udstillingen Fragile Systems på Nordatlantens Brygge kan man opleve fire værker af den internationalt anerkendte islandske kunstner Rúrí.
Læs vores anmeldelse her
Åbningsdage i julen: 27 – 30 dec

OVERGADEN Institut for Samtidskunst
Seimi Nørregaard: SKJUL
På OVERGADENs førstesal kan man opleve Seimi Nørregaards SKJUL, der både rummer performance, lydværk og installation. Her inviteres publikum til at gå på opdagelse i rum, som vi genkender fra hverdagen og vores forhold til ‘Mor’ undersøges på godt og ondt.
Læs vores anmeldelse her
Åbningsdage i julen: 27 – 30 dec

Del artiklen

'Guide til julens udstillinger'

Facebook