Guide: Events under Art Weekend Aarhus

Guide: Events under Art Weekend Aarhus

shared space art weekend aarhus marina fokidis lise autogena

Event

Art Weekend Aarhus

29 maj 2015 31 maj 2015

Under Art Weekend Aarhus 29-31 maj kan du opleve en række særlige arrangementer: Artist talks, performances, paneldiskussioner, omvisninger og fester....

Find hele programmet for fredag, lørdag og søndag her

Herunder får du et par smagsprøver: 

Arkitektskolen Aarhus
Fredag 29/5 kl 14-15.30 – Paneldiskussion: The World as Shared Space
Til at udfolde og debattere årets tema Shared Space har Art Weekend Aarhus inviteret en håndfuld prominente lokale og internationale personligheder. Blandt andre deltager græske Marina Fokidis, en af hovedkræfterne bag den kommende Documenta 14 i Athen. Paneldiskussionen tager afsæt i spørgsmålet om samtidskunstens potentiale? Formår kunstnere og kuratorer at overskride kunstens egne cirkler og nå en bredere offentlighed? Og hvordan kan samtidskunsten bidrage i forhold til globale problemstillinger af både social, økologisk og økonomisk karakter?
Læs mere her

Aarhus Billedkunstcenter
Lørdag 30/5 kl 13-14 – Artist Talk med Lise Autogena: Foghorn Requiem – a celebration of a sound
På Godsbanen kan du opleve Lise Autogena fortælle om sit omfattende lydeksperiment Foghorn Requiem – a celebration of sound, når Art Weekend Aarhus inviterer til en talk om de lyde, der omgiver os i det fælles rum. Lise Autogena er dansk kunstner bosat i England. Hun arbejder med store tværfaglige projekter, der ofte involverer komplekse teknologier og omfattende tværfaglige samarbejder. Til foredraget fortæller hun om performancen Foghorn Requiem, som var en interaktiv musikalsk landskabs-performance, der udforskede interaktionen mellem lyd og landskab.
Læs mere her

Kunsthal Aarhus
Lørdag 30/5 kl 14.30-18 –
 Curator talks
Art Weekend Aarhus har i samarbejde med Kunsthal Aarhus, Galleri Image, Aarhus Billedkunstcenter og Kulturstyrelsen inviteret en række internationalt anerkendte kuratorere til byen. Som led i årets tematik Shared Space tager de hver formiddag under AWA på studio visits hos lokale kunstnere med det formål, at skabe grobund for nye samarbejder, erfaringsudveksling og netværk. Ved arrangementet på Kunsthal Aarhus fortæller de hver især om deres kuratoriske praksis.
Læs mere her

Galleri Image
Søndag 31/5 kl 13.30-14.30 – Paneldiskussion: Territories
I denne paneldiskussion præsenteres en række video- og installationskunstnere fra Galleri Images udstillingsrække Territories.
Under ledelse af Aleksandra Księżopolska, udstillingens kurator, diskuteres kunstnernes kuratoriske undersøgelser af steder, rum og relationer. I Territories har kunstnerne forsøgt at identificere menneskets eksistentielle position i en ultramoderne verden, hvor rum kan opløses og destabiliseres. Identifikationen af sociale og kulturelle relationer er et tilbagevendende tema i deres kunstneriske praksis.
Læs mere her

 

Dette var kun smagsprøver.
Find hele programmet her


Event

Art Weekend Aarhus

29 maj 2015 31 maj 2015

Del artiklen

'Guide: Events under Art Weekend Aarhus'

Facebook