Godt nyt for 2016

Godt nyt for 2016

Der er udsigt til fremgang i 2016, og ikke den økonomiske slags. Her er det Christoffer Wilhelm Eckersbergs Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk fra 1815. (SMK pressefoto)

Billedkunstner og klummeskribent Jesper Rasmussen ser flere tegn på, at der er ved at opstå en kulturel modbevægelse til den herskende, økonomiske agenda.

Her ved årets begyndelse er der tradition for selvransagelse, forsæt, forhåbning og profeti. Jeg er ikke god til nogen af delene. Af erfaring ved jeg, at mine nytårsforsæt har det med at blive for ambitiøse, i forhold til hverdagens trivielle udfordringer, og derfor sjældent lader sig realisere.

Jeg er fx gået over til satse på at tage et ekstra kilo på i kropsvægt hvert år, for så er det ikke helt så skuffende, når det ikke sker fyldest.

Den positive nytårshat
Med hensyn til klummerne i det nye år kunne et behersket og fromt nytårsønske, som sikkert heller ikke bliver opfyldt fra min side, være at fokusere mere på emner, der er positive fremfor de negative, som jeg tilsyneladende har en tilbøjelighed til at vælge.

Det er som bekendt mere saftigt og sensationelt at skrive om noget negativt, og det fremstår gerne mere progressivt at være kritisk og kunne pege på urimeligheder, som vi kan kræve ændret af de ansvarlige. Når man skriver om noget positivt, som bare fungerer godt, og som man vil gå ind for, er det som regel mere udramatisk, og man risikerer at fremstå som naiv og ureflekteret. Desuden er man mere sårbar for andres kritik, når man selv står frem og anbefaler noget. Men man bør gøre det! Selv om det faktisk er mere krævende at påpege, hvad man går ind for og lovprise det kvalificeret. For det er nemmere bare at protestere, uden at anvise alternative løsninger til det, man er imod.

Ny dagsorden
Noget mere ufortrødent tør jeg dog godt fremsætte den forhåbning og delvise profeti, at den kulturpolitiske diskussion i 2016 vil få en ny dagsorden, der slår igennem i offentligheden, i medier og blandt politikere: Dannelse!

Hvis det virkelig kunne lykkes at få etableret en større offentlig diskussion om vigtigheden af dannelse og få belyst kunstens og kulturens rolle i den sammenhæng, ville det være den vigtigste kulturpolitiske manifestation i mange år.

Kunst og kultur spiller ellers ingen rolle overhovedet i det politiske spil; det stod med al tydelighed klart under det sidste folketingsvalg. Og i en stor del af befolkningen er der tilsyneladende en udbredt forestilling om, at kunst og kultur kun er for de få, og at det koster alt for meget på statsbudgettet. I det omfang der overhovedet tales om kunst, er det gerne ud fra et oplevelsesøkonomisk aspekt, hvor der spørges til brandingeffekt, om der er publikummer nok, og hvor der kan spares. Den dagsorden må vi have skiftet ud med en anden, der ikke handler om økonomi, men om dannelse.

Kunstens dannelse
Tillad mig at citere fra min egen kronik i Politiken i foråret, hvor jeg gik i rette med Marianne Jelveds manglende forståelse for dannelse, da hun i stedet anvendte markedsøkonomiske kriterier for kunsten:

“Kunsten er det sted, hvor vi reflekterer over meningen med det hele, hvad mennesket er for en størrelse, hvad vi gør med hinanden. I oplevelsen af kunsten diskuterer vi æstetik, etik, politik, køn, religion osv., kort sagt alle de centrale spørgsmål, vi ikke kan undvære at diskutere med hinanden i et moderne, demokratisk samfund. Kunsten er et åndeligt frirum, der sikrer, at vi udvikler kristisk sans og fornemmelse for skønhed og kvalitet inden for alle livets områder. Samtidig er kunsten en form for kulturel grundforskning, der giver svar på de spørgsmål, vi slet ikke har stillet endnu, og som måske i første omgang synes uforståelige, men i næste led bliver mainstream og populærkultur.”

Værdi som indhold
Det handler altså om at få erstattet den nyliberalistiske tænkning, der gennemsyrer kulturpolitikken og udmåler alt i økonomisk bundlinje med en ny, der sætter de åndelige og demokratiske virkninger af kunsten og kulturen højere.

Og hvorfor skulle det så gå i opfyldelse? Jo, der er flere tegn på, at der er ved at opstå en kulturel modbevægelse til den herskende, økonomiske agenda. Lidt før jul gik Brian Mikkelsen i rette med regeringens (manglende) kulturpolitik og opfordrede til at droppe besparelserne på kulturområdet i Berlingske Tidende. Guderne skal vide, at jeg aldrig var imponeret over mandens formåen som kulturminister, men det er trods alt et interessant signal, han nu udsender for at vække folk i egne rækker. Flere andre politikere er inde på samme spor, og Alternativet er kommet til med en tilsvarende kulturdagsorden, selv om de godt nok undertrykte den fuldstændig i valgkampen.

Nu er det nok!
Og så fornemmer jeg helt klart, at der ude omkring findes flere og flere oplyste mennesker, der mener, at nu er det nok. Adskillige debatindlæg og mange personlige samtaler vidner om det; det er lidt som den folkelige modaktivisme, der opstod under efterårets flygtningebegivenheder. Da jeg skrev min kronik i foråret, modtog jeg således mange støtteerklæringer til, at der burde iværksættes en ny italesættelse af kunstens rolle i samfundet.

Det må derfor være muligt at mobilisere de mange kræfter, vi må skrive flere kronikker, lave kampagner på de sociale medier, holde stormøder, lave seminarer, nedsætte tænketanke, hvad ved jeg, bare vi får skabt en bevægelse for en ny forståelse for kunsten og kulturens rolle i samfundet. Det er klart, at der findes mange, og sikkert modstridende, forklaringer på, hvad dannelse er, og hvad vi skal bruge kunsten til. Vi må selvfølgelig undgå, at bevægelsen bliver misbrugt til en nationalromantisk oprustning mod udlændinge eller en småborgerlig priviligering af det elitære og klassiske, sådan som visse politiske kræfter ønsker det. Vi skal selvfølgelig sørge for, at dannelsen fører til større kulturel mangfoldighed og kritisk refleksion, som er vigtige, demokratiske faktorer i nutidens komplekse samfund.

I 2016 vil vi i kulturpolitikken koncentrere os mindre om økonomisk vækst og mere om kunstnerisk vækst! Godt nytår!

Klummen er udtryk for skribentens personlige holdninger og dagsordener.

Del artiklen

'Godt nyt for 2016'

Facebook