Gob Squad

Room Service (Help Me Make It through the Night), Super Night Shot

Gob Squad

Room Service spiller 1. og 2. september klokken 20 på Hotel Radisson SAS.

Super Night Shot spiller 29. og 30. august klokken 21 på Archauz' Store Scene.

Gob Squad

Gob Squad: Super Night Shot. Pressefoto.

Teater-performancegruppen Gob Squad præsenterer i festugen to interaktive koncepter: Room Service og Super Night Shot.

Siden 1994 har tysk/engelske Gob Squad arbejdet med performance, installationer og medier. Kompagniet består af internationale kunstnere og arbejder kollektivt uden instruktør på konceptet, designet, udviklingen og udførelsen af deres værker.
Gob Squad udfordrer med deres performances den teatrale genre.

Room service
Room Service (Help Me Make It through the Night) lægger op til en aften fyldt med spontane indfald. Fire performere flytter ind på Hotel Radisson SAS. Publikum kan på fire storskærme følge hotelgæsterne, som til gengæld hverken kan høre eller se publikum.
Som natten skrider frem, ringer hotelgæsterne til publikum og stiller mere og mere desperate og absurde krav – deraf undertitlen. Publikum bliver med andre ord inddraget i forestillingen. Room Service strækker sig over en hel aften, og publikum kan frit gå til og fra hotellet. Forestillingen varer 5 timer.

Super night shot
I Super Night Shot bevæger de fire performere sig ud i Århus centrum som henholdsvis helt, castingagent, promotor og produktionsmedhjælper. Deres mål er at bekæmpe storbyanonymiteten. Udstyret med hver sit videokamera i hånden møder og optager performerne den lokale befolkning og spiller deres roller i direkte interaktion.
Publikum følger de fire filmfolk via storskærme opstillet i teatersalen. Hvad der sker, er forskelligt fra aften til aften, men sikkert er det, at Gob Squad inviterer publikum til premiere på deres film.

Permanente medlemmer af gruppen er Sean Patten, Berit Stumpf, Sarah Thom, Simon Will, Bastian Trost and Johanna Freiburg. Andre kunstnere inviteres til at samarbejde på bestemte projekter.
Super Night Shot deltager også performance-/videokunstneren Elyce Semenec, skuespilleren Laura Tonke, og performancekunstnerne Ilia Papatheodorou og Erik Pold. Soundtracket er produceret af lyddesignerne Sebastian Bark og Jeff McGrory i samarbejde med kompagniet.
Room Service deltager også performance-/videokuntneren Elyce Semenec, lyddesignerne Sebastian Bark og Jeff McGrory, samt videokunstnerne Miles Chalcraft og Leif Alexis.

Room Service (Help Me Make It through the Night), Super Night Shot

Gob Squad

Room Service spiller 1. og 2. september klokken 20 på Hotel Radisson SAS.

Super Night Shot spiller 29. og 30. august klokken 21 på Archauz' Store Scene.

Del artiklen

'Gob Squad'

Facebook