Funklende tekstilskulpturer og hvide videoverdener

Funklende tekstilskulpturer og hvide videoverdener

Nick Cave: The World is my Skin. Foto: Henrik Svaneberg Christiansen

Billedserie

The world is my skin

14 mar 2013 8 sep 2013

Nick Cave

Trapholt
Se kort og tider

Nick Caves udstilling The World is my Skin på Trapholt tager afsæt i krydsfeltet mellem kunst og design. Udstillingen taler til sanserne og til et umiddelbart møde med værkerne. Funklende, fantasifulde tekstilskulpturer og stille hvide videoverdener, hvor eksperimenter med dans, lyde, skulptur og video smelter sammen i ét værk, der møder dig som et lille magisk stik i maven.

Kunstens catwalk
I udstillingen The World is my skin er skulptursoklerne smeltet sammen til én lang kridhvid catwalk, hvorfra Nick Caves såkaldte Soundsuits, stiger op som en eksplosion af farver, materialer og formeksperimenter.
Det er her i mellemrummet mellem catwalkens præsentation af beklædningsgenstande og kunstens skulpturbegreb, Cave befinder sig.

Nick Cave: The World is my Skin. Udstillingsview. Foto: Henrik Svaneberg Christiansen
Nick Cave: The World is my Skin. Udstillingsview. Foto: Henrik Svaneberg Christiansen

Den amerikanske kunstners værker er svære at fastholde i snævre kategorier som enten kunst eller design: Tværtimod synes han at udnytte krydsfeltet mellem disse to til at skabe afsæt for mere sansebaserede æstetiske oplevelser.

Insisterende sanselighed
Knapper, der gnistrer og glimter som fiskeskæl i solen, modeleret over en nu forsvunden krop, der i sin skulpturelle gestalt rækker ud i det omgivende rum. Catsuits sirligt syet sammen af hæklede lapper i alle regnbuens farver, porcelænsfugle, tingel-tangel-stativer og en insisterende sanselighed:

Oplevelsen af udstillingen er spændt ud mellem dette underfulde kaos og den orden som det overlegne håndværk indskriver formelt i skulpturerne, som en særlig æstetisk dimension.

Draperinger og påsatte selvstændige stativkonstruktioner peger hver især på formgreb fra moden. Foto: Henrik Svaneberg Christiansen
Draperinger og påsatte selvstændige stativkonstruktioner peger hver især på formgreb fra moden. Foto: Henrik Svaneberg Christiansen
Tvetydigt formsprog
I flere af skulpturerne benytter Cave draperinger, der tager udgangspunkt i kroppens form. Draperingerne er et ud af flere formgreb fra modefeltet, men de bliver også tvetydige, da de understreger den vertikale linje, der findes i skulpturerne.

Som om der sker en opadgående gradvis transformation af formsproget fra noget funktionelt til noget mere abstrakt, der trækker linjer til kunstens felt. Et formsprog der i højere grad rækker ud i omgivelserne og udvider kroppens rum.

Skulptur eller accesorie?
Metalglobusser og snurretoppe hvirvler rundt om disse tekstilskulpturer og fremstår nærmest som modens accessories: påsatte og svævende som selvstændige stativkonstruktioner adskilt fra skulpturens hæklede krop.

Men når man så bevæger sig rundt om disse stativer af tingel-tangel-metal på jagt efter hver eneste æstetiske detalje, forvandler stativet sig til lys og skygge på catwalkens hvide gulv. Det er måske ikke en villet effekt fra Nick Caves side, men det peger alligevel på en gennemgående oplevelse af, at skulpturerne ikke lader sig indfange som statiske, betydningsladede objekter.


Legen med materialer og det overlegne håndværk er en særlig æstetisk dimension i oplevelsen af udstillingen. Foto: Henrik Svaneberg Christiansen
Legen med materialer og det overlegne håndværk er en særlig æstetisk dimension i oplevelsen af udstillingen. Foto: Henrik Svaneberg Christiansen

På Jagt efter hver eneste æstetiske detalje, forvandler stativet sig til lys og skygge på catwalkens hvide gulv. Foto: Henrik Svaneberg Christiansen
På Jagt efter hver eneste æstetiske detalje, forvandler stativet sig til lys og skygge på catwalkens hvide gulv. Foto: Henrik Svaneberg Christiansen


Et stille rum

Næsten som en hemmelighed bag catwalkens bagvæg gemmer to filmværker sig. Her afløses mylderet, vi oplevede på “catwalken”, af et mere stille, minimalistisk og hvidt univers.

Filmene projiceres i bredformat og er sammensat af flere filmsekvenser. Værkerne arbejder på tværs af film, dans/performance og lyd og opleves ikke som en dokumentation af Soundsuits i brug, men det æstetiske univers transformeret over i et selvstændigt filmværk.

Sitrende
Lydbilledet i filmene tegnes af de reallyde skulpturerne får i samspillet med kroppene – som eksempelvis undersøgelser af knappernes metalliske lyd.

I filmsekvenser springer farverige viltre væsener rundt: levende børster fra en bilvask eller store legende orangutanger  – lyden fra bevægelserne står tilbage og sitrer næsten som et efterbillede, der fastholder indtrykket efter filmen er slut.

Filmene er sanselige, lette og drømmende. Hver gang man forsøger at indfange endelige betydninger og kategorier glimtrer de sig fri og insisterer på en helt igennem kropslig funderet æstetisk refleksion.

I en af filmsekvenserne springer farverige viltre væsener rundt, som levende børster fra en bilvask, swush swush – som store legende orangutanger – swush swush – lyden står tilbage længe efter –swush. Foto: Henrik Svaneberg Christiansen
I en af filmsekvenserne springer farverige viltre væsener rundt, som levende børster fra en bilvask, swush swush – som store legende orangutanger – swush swush – lyden står tilbage længe efter –swush. Foto: Henrik Svaneberg Christiansen

Næsten som en hemmelighed bag catwalkens bagvæg gemmer to filmværker sig. Her afløses mylderet, vi oplevede på catwalken, af et mere stille og minimalistisk og hvidt univers. Foto: Henrik Svaneberg Christiansen
Næsten som en hemmelighed bag catwalkens bagvæg gemmer to filmværker sig. Her afløses mylderet, vi oplevede på catwalken, af et mere stille og minimalistisk og hvidt univers. Foto: Henrik Svaneberg Christiansen

Trapholt er dygtige til at rammesætte det sanselige og umiddelbare møde med udstillingen, hvor de fabulerende tekstilskulpturer og stille hvide videoverdener tilsammen danner en helhed, der møder en som et lille magisk stik i maven.

Nick Cave er født i 1959 i USA og arbejder på tværs af skulptur, dans og performancekunst.

Nick Cave er de sidste par år i stigende grad blevet efterspurgt som udstiller i USA hvor en stor soloudstilling blandt andet har været vist på Yerba Buena Center for the Arts, San Francisco, Scottsdale Museum of Contemporary Art, Arizona, Fowler Museum, University of California, Norton Museum, West Palm Beach, Florida, Seattle Art Museum, Washington.

Man kan følge Nick Cave på: http://soundsuitshop.com

Udstillingen The world is my skin vises på Trapholt i perioden 14. Marts til 8. September 2013. Udstillingen består af 40 af hans tekstilskulpturer, som kaldes Soundsuits , 2 store runde tekstilrelieffer og 3 videoværker.

På Trapholts hjemmeside www.trapholt.dk vil man kunne løbende kunne orientere sig om arrangementer i tilknytning til udstillingen.

Udstillingen er blevet til i samarbejde med kunsthallen Tripostal i Lille, Frankrig.
Nick Caves arbejder vises derfor med denne udstilling for første gang i Nordeuropa.

Billedserie

The world is my skin

14 mar 2013 8 sep 2013

Nick Cave

Trapholt
Se kort og tider

Del artiklen

'Funklende tekstilskulpturer og hvide videoverdener'

Facebook