Til fotoudstillingen A Long Way Home på Generator Hostel tog KUNSTEN.NU ferniseringen med og oplevede en bred vifte af det urbane subjekts frihedsromantiske autenticitetsskabeloner, skyllet ned med guldøl.
Da jeg når frem, er der allerede fyldt med mennesker i det nyåbnede udstillingslokale i Generator Hostels stueetage, mennesker og motorcykler. First show ever.
Passport?
“Have you brought your passport, sir?” spørger den unge kvinde med gæstelisten, mens hun påklistrer mit håndled det adgangsgivende, pink papirbånd. Ok, hvor VIP er denne her udstilling lige? tænker jeg.
Men det er ikke for at tjekke, at jeg i virkeligheden er det ‘nobody’, jeg udgiver mig for, men fordi der i løbet af aftenen vil blive trukket lod mellem gæsterene om en rejse til en hemmelig destination, afrejse: i morgen tidlig.
Jeg ville gerne sige ja. Det ville være cool at kunne sige yes, let’s go! Men tænk, hvis jeg vandt. Tænk, hvis jeg måtte indrømme, hvordan mit almindelige liv fyldt med pligter, frygt og ansvar afholder mig fra at gøre, som det passer mig. Fra at være fri.
Øøh no, fremmumler jeg og sjosker ind til udstillingen.
Verden rundt
Indenfor er der fuld tryk på ferniseringen. A Long Way Home består af ca. 50 fotografier taget af fotografen Thomas Skou på en række af hans rejser verden rundt. Rå natur og urban æstetik forenet i en eventyrers blik.
Stilen er kornet snapshotrealisme, og temaerne er frihed og natur. Drømmen om evig ungdom i glas og ramme. Det er tydeligt, at det er dér, man burde ville være, ‘on the road’ med sine venner. Naturoplevelser og action.
Måske
Og måske er det rigtigt, måske skulle man bare hoppe på en af de to klassiske motorcykler, der er blevet parkeret i rummet. Gennem ruden. Ud på ‘the open road’ – væk fra kulde, arbejde, regninger, reklamer, familie, og hvad der nu ellers kan tynge et ungt, urbant sind over tredive.
Måske. Men hvor længe ville der gå, før man begyndte at kede sig? Jo mere jeg ser på billederne, jo mere slår spørgsmålene mig. Hvad laver fotografen egentlig derude, ‘langt væk hjemmefra’? Hvad er formålet med rejsen? Lærer han noget om livet? Vil han fortælle mig noget om verden, eller vil han bare vise, at han rejser verden rundt og har det vildt?
Lidt for personlig
Udstillingen er egentlig blot et delelement i en større re-launch af Generator Hostels københavnerafdeling. Og hele arrangementet er et samarbejde mellem Generator og Vice Magazine.
På førstesalen er ferniseringen forbi og festen begyndt. Jeg når lige at trække direktøren fra Vice Magazine, Martin Mo Kvederis, til side for at høre mere om, hvad der lå bag valget af Thomas Skou.
“Det lyder åndssvagt, men det, der først tændte mig ved ham, var hans lidt for lange Facebook-opdateringer, hvor han blev lidt for personlig. Det gjorde, at han gav lidt af sig selv,” svarer Mo og fortsætter:
“Det var ikke den Thomas, som jeg troede skulle være cool og lave små skateboards og have plettatoveringer og ligne alt det, som ‘man skal’ inden for den verden. Man kan sige, at hele hans liv ligner noget, ‘man skal’. Men det jeg ser; det, der er ham, det er rejserne.”
Ung Jakob Holdt
“Der er ligesom en historie til alle billederne. Jeg kan ikke lade være med at tænke på ham som en ung udgave af Jakob Holdt. Det er selvfølgelig noget helt, helt andet, men det er lidt den samme tilgang.”
Jeg har svært ved at skjule min overraskelse over sammenligningen, og Mo forklarer hurtigt videre:
“Altså, han tager ud, og han ved ikke rigtigt, hvor han skal hen. Personligt synes jeg, det er en fantastisk måde at rejse på, og Thomas har så et visuelt talent, så han kan fotografere samtidig.”
Rockmusikken tordner løs, og festen er nået dertil, hvor man enten drikker igennem eller tager hjem.
Roadlife
I baren støder jeg på Sarah Feeney. Hun er konsulent for Generator og har koordineret eventen sammen med Vice.
“Jeg valgte roadtrip-temaet, fordi det er sådan, jeg selv lever. Jeg har ikke noget hus længere, flytter bare fra et sted til det næste – Air BN’B og en lap-top med wifi,” smiler hun.
“Hvis jeg er ‘heldig’, bliver jeg et sted fire-fem uger, for det meste er det fire-fem dage. Sådan er der mange af os, der lever. Derfor er det blevet til en ‘homage til roadtrips’,” forklarer Feeney og hæver glasset.
Ukompliceret frihed
Og det er måske netop det, der nager mig med A Long Way Home, hjemløsheden. I de klassiske eventyr rejser ‘helten’ hjemmefra ud i verden og bliver udsat for prøvelser, som han overvinder og vender stærkere tilbage til sin hjemstavn.
I det eventyr, der bliver portrætteret i A Long Way Home, er der hverken prøvelser eller et hjem at vende tilbage til, intet forløb – bare ukompliceret frihed deruda’.