Åbning 21. februar.

Den franske streetart-kunstner tog sit navn efter et tog med kodenavnet Zeus, som nær havde kørt ham ned, mens han taggede i metroen. Nu udstiller berømtheden på Ny Carlsberg Glyptotek.
Udstillingen ELEKTROSHOCK er skabt til Glyptoteket af Zevs, som inddrager museets facader og udstiller både selv og i forbindelse med Glyptotekets øvrige værker. Han fremstiller det, der er der i forvejen, som da han i 1990’erne begyndte at tegne konturerne af byens skygger med hvid vejmaling. Han arbejder med modsætningspar som lys og skygge, hastighed og stilstand og øjeblikket og evigheden.
Åbning 21. februar.