Fra Street Art til Chair Art

Fra Street Art til Chair Art

De fire varianter af Chairik-stolen, som HuskMitNavn har sat sit præg på. Pressefoto.

HuskMitNavn udsmykker et parti stole designet af Erik Magnussen for firmaet Engelbrechts.

Fra gade til stol
HuskMitNavn udvider nu sit arbejdsfelt til også at omfatte møbeludsmykning. Det danske møbelfirma Engelbrecht har inviteret den danske ‘gadekunstner’ til at levere en række illustrationer til et parti stole; nemlig den såkaldte ‘Chairik’-stol designet af Erik Magnussen.

Fire varianter
HuskMitNavn har udarbejdet fire forskellige illustrationer: To varianter med en kvinde på ydersiden og en mand på indersiden samt to varianter med manden på ydersiden og kvinden på indersiden. Han har arbejdet i tusch, kridt og karton, og illustrationerne er beskyttet af en melamin overflade.

HuskMitNavn-stolene fra Engelbrechts produceres kun frem til 31. december 2009. Stolene sælges både enkeltvis eller i serier på fire stk. Stolene fås hos udvalgte forhandlere.

Del artiklen

'Fra Street Art til Chair Art'

Facebook