FOKUS 2018 indbyder til open call

FOKUS 2018 indbyder til open call

Videostill fra sidste års vinder af hovedprisen FOKUS 2017, Søren Thilo Funder: DOWN WITH DOMESTIC TRASH (Rubber Plant)

Igen i år inviteres både nye og etablerede kunstnere til at indsende deres værker til videokunstfestivalen FOKUS 2018. Festivalen finder sted i februar 2018.

Festivalen FOKUS, der arrangeres af Nikolaj Kunsthal, stiller med sin ottende udgave igen skarpt på videokunstens udvikling og eksperimenter med både nye og kendte navne inden for genren.

Nu inviterer festivalen til open call med deadline for indsendelse af videoværker den 9. november kl. 12 dansk tid. Værkerne må max være 12 minutter og skal være produceret i 2016-2017.

De indsendte værker bedømmes af en professionel jury, der vil udpege de bedste, hvorefter de udvalgte videoer stilles frit tilgængelige for et dansk og internationalt publikum via nettet og på udvalgte venues i København.

Blandt de nominerede kåres en vinder af FOKUS First Prize på 1000 euro samt to runners-up, som præmieres med 500 euro hver.

Læs hvordan man deltager og udfyld tilmeldingsskema her

Kilde: Nikolaj Kunsthal

FOKUS videokunstfestival er en årligt tilbagevendende festival for international videokunst arrangeret af Nikolaj Kunsthal i samarbejde med en række kunstnere, organisationer og andre festivaler.

Del artiklen

'FOKUS 2018 indbyder til open call'

Facebook