Flere besøgende i alle aldre på KUNSTEN

Flere besøgende i alle aldre på KUNSTEN

Besøgende studerer Julie Nords sirlige tegninger i udstillingen Just Like Home. På KUNSTEN til 3/3. Foto: Mick Andersson

KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg
Se kort og tider

92.000 gæster på KUNSTEN - Museum of Modern Art i Aalborg markerer en stigning på 25% i forhold til 2012. Museet mener, at en satsning for at tiltrække forskellige aldersgrupper har båret frugt.

Udstillinger og arrangementer på KUNSTEN er i 2013 bevidst udvalgt og udviklet med henblik på at nå flere forskellige og nye målgrupper.

Robert Jacobsens 100 års fødselsdags udstilling tiltrak særligt det ældre publikum. Dansk Graffiti 1984-2013, og de dertilhørende graffitiworkshops i Aalborg Kommune, tiltrak yngre gæster, imens udstillingen med Kvium var en publiumsmagnet, der tiltrak alle aldersgrupper.

Alderen blandt publikum på KUNSTEN svarede i 2013 således til sammensætningen blandt befolkningen. For eksempel udgjorde andelen af unge under 29 år 25% af museets publikum.

“Vi mener sagtens, at man kan drive et museum med udstillinger af høj kunstnerisk kvalitet, som samtidig tiltrækker et bredt publikum af både traditionelle museumsgæster og et helt nyt publikum”, udtaler museumsdirektør Gitte Ørskou og konkluderer:

“Det er vigtigt for os, at vi er et museum for alle.”

KUNSTEN ‘to go’
2014 kommer til at se anderledes ud for KUNSTEN. Fra 1. juni skal museumbygningen restaureres, hvilket betyder, at dets aktiviteter må flytte ud af huset.

”I 2014 kommer vi til at eksperimentere endnu mere med vores formidling, når vi tager ud på skoler, musikfestivaler, shoppingcentre og andre steder, hvor folk færdes. Det bliver en enormt spændende udfordring”, siger Ørskou.
 
Inden museet lukker vises udstillingen Drømmeland fra den 6. februar, der tager forestillinger om tid og rum op til behandling.

Også ARoS satte besøgsrekord Læs nyheden her

KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg
Se kort og tider

Del artiklen

'Flere besøgende i alle aldre på KUNSTEN'

Facebook