Fire-dages festival med dansk performancekunst

Fire-dages festival med dansk performancekunst

Mellemting mellem ting. Pressefoto.

Fra d. 21.-24. november afholder Den Frie Udstillingsbygning performancefestivalen Mellemting Mellem ting, hvor 32 danske kunstnere tager favntag med konceptet ‘skulptursituationer’.

Mellemting Mellem ting er et samarbejde mellem performance – og billedkunstner Heine Kjærgaard Klausen og den Frie Udstillingsbygning. Ambitionen er at præsentere et bredt udsnit af dansk performancekunst anno 2019. Derfor spænder de deltagende kunstnere fra yngre vækstlagskunstnere som Ragnhild May og Kristoffer Raasted til ældre og mere erfarne kunstnere som Lilibeth Cuenca Rasmussen og Doris Bloom.

Performancekunsten har kunsthistorisk rod i 1960’erne og 1970’erne, men har de seneste år set en markant opblomstring i samtidskunsten. Med Mellemting mellem ting tager Heine Kjærgaard Klausen fat i det, han selv kalder ‘skulptursituationer’, der for Klausen handler om at lave ting med hænderne.

“Når man tænker over det, fylder ting overordentligt meget i vores forståelse af verden og os selv. Ting kan symbolisere og repræsentere alt fra guder, fodboldklubber og nationer. De har sociale betydninger, og de kan markere status og magt. Derfor kan ting på en og samme tid både forbinde os mennesker og bruges til at adskille os” uddyber Klausen.

Performancekunstnerne vil derfor alle arbejde med en variation af ting, der rykkes væk fra deres normale funktion for at blive brugt skulpturelt. Under festivalen inddeles udstillingssalene i afgrænsede områder med tape, gulvtæpper og scenemoduler, som hver især vil danne ramme om en performance. De individuelle performances igangsættes løbende i et interval på tredive minutter, hvilket skaber en kontinuerlig rytme gennem de fire dage, hvor festivalen afholdes. De bearbejdede artefakter bliver tilbage og udstillingssalene fyldes således løbende med efterladenskaber og effekter fra de afholdte performances.

Kilde: Den Frie

Program

Torsdag 21.11.
14.00: Kasper Hesselbjerg
14.30: Henrik Plenge Jakobsen
15.00: Ole Hartvig
15.30: Hartmut Stockter
16.00: Peter Callesen
16.30: Kristoffer Raasted
17.00: Ragnhild May
17.30: Karin Lorentzen

Fredag 22.11.
14.00: Jens & Morten
14.30: Claus Haxholm
15.00: Molly Haslund
15.30: Therese Bülow
16.00: Vibe Overgaard
16.30: Esben Weile Kjær
17.00: Veronika Nielsen
17.30: Charlotte Bergmann Johansen

Lørdag 23.11.
14.00: Ea Borre
14.30: Doris Bloom
15.00: Kirstine Aarkrog
15.30: Sophie Dupont
16.00: Frederik Vium
16.30: Heine Kjærgaard Klausen
17.00: Christine Overvad Hansen
17.30: Mille Qvist & Tristan Kold

Søndag 24.11.
14.00: Sune Lysdal
14.30: Line Skywalker Karlström
15.00: Filip Vest
15.30: NA (Nellie Park og Astrid Randrup)
16.00: Sif Hedegård
16.30: Karl Stampes
17.00: Lilibeth Cuenca Rasmussen
17.30: Al Masson

Læs mere her.

Del artiklen

'Fire-dages festival med dansk performancekunst'

Facebook