Findes Guds hus langs Hærvejen?

Plads til uvisheden og det oversete
Kunsten.nu satte Per Bak Jensen stævne for at høre om, hvordan han har fortolket Hærvejen og oplægget fra Statens Kunstfond: ’Guds hus’. Vi mødes dog ikke på den jyske muld, men i Zoologisk Have i København. Det er et sted, hvor kunstneren tidligere har fundet motiver til sine billeder (’sine gamle jagtmarker’, kalder han haven), og så har det en særlig relevans i forhold til temaet ’Guds hus’:

”Jeg synes, der er ligheder mellem den Zoologiske have som ’rum’, kunstens rum og det religiøse rum. Der er nogle bestemte forventninger til disse steder. At det er i disse rum, man mest rigtigt møder sagens kerne, om det er Kunsten, Gud eller ’løven’.” Ifølge Per Bak Jensen afspejler disse rum en trang til at indkapsle vores omverden i viden og definitioner, hvor der ikke er plads til tvivl og det, der ikke umiddelbart kan afkodes.

”Og så er der jo en lighed i, hvordan en Zoologisk have skal have de attraktive typer dyr repræsenteret som en løve, en panda og en flodhest osv., og hvorledes et kunstmuseum skal have en Cezanne, en Pollock, en Warhol i huset.”

Mens Per Bak Jensens værker ofte er store og panoramiske, er de her sorthvide, mindre og fokuserede på umiddelbart undseelige motiver som løvefiguren i carporten, haveslangen i græsset eller et indpakket skilt.
”Jeg kan godt lide små billeder, der er lidt undseelige og svære at se. Ligesom mine motiver, der jo også netop er det sjældent sete, det oversete og det lidt fattige!”

Guds Hus langs Hærvejen
Du fik arbejdstitlen ’Guds hus’ af Statens Kunstfond, der står bag Kunst langs Hærvejen. Hvordan var det at arbejde ud fra?
”Selvom jeg ikke er en ’religiøs kunstner’ og synes, det er underligt begreb, har mine billeder altid kredset om noget, der om det ikke er noget religiøst, så kan tolkes i religiøs retning. Da jeg altid har været bange for det konkret religiøse, var det egentlig en lettelse at få dette tema, hvor jeg ikke kunne krybe udenom og lade som om, det ikke havde noget med det religiøse at gøre.”

Du kommer jo vidt omkring i dine værker. Har de bragt dig til Hærvejen før?
”Normalt er det ikke så planlagt, hvor mine motiver kommer fra. Jeg har apparaterne med i bilen og finder så billederne, når de er der. Jeg tror, der altid ligger noget og venter på en. Men jeg har da cyklet lidt på Hærvejen og stødt på den, når jeg har kørt rundt i Jylland. Den er jo kulturbærer af mange ting, så jeg har ofte strejfet den, men aldrig så konkret og sikkert som nu”.

Fandt den kristne symbolik langs Hærvejen
Egentlig var det slet ikke meningen, at billederne skulle hænge i kirkerne. Kunstneren opsøgte først kirkerne som de konkrete ’Guds huse’ og forsøgte at finde motiver fra dem, der så skulle bringes ud til Hærvejen. Det fungerede dog ikke.
”I stedet kom jeg på at fotografere Guds hus og den kristne ikonografi midt iblandt os langs Hærvejen. Hvor man finder ørne, løver, slanger eller engle eller de mere abstrakte begreber herude. Og folk, der vandrer ad Hærvejen kigger ofte ind om kirkerne, så jeg syntes det gav god mening at hænge dem her.”

Nu hænger disse billeder af ’Guds hus’ ude i den virkelige verden så i kirkerne. Skal det forstås som en kritik af kirken som et privilegeret ’Guds hus’?
”Nej, det er ikke meningen. De hænger også i våbenhusene og ikke inde i selve kirkerummet. Så det er et mere neutralt rum, en tærskel, eller et trin på vejen. Og både præster, menighedsråd og kirkegængere har været meget positive omkring billederne i disse kirker”.

Mange vil måske tænke Hærvejen som noget hedensk fra før kirkernes tid. Var det inde i dine overvejelser?
”Min erfaring med det religiøse rum er mest det kristne, så det var nærliggende at tage fat i det. Men jeg har altid tænkt på: Før kristendommens indførelse i Thor og Odins dage, eksisterede Gud så ikke, og blev han så først til senere? Jeg er kommet frem til, at de nok var der samtidig på en eller anden måde”. ’Guds hus’ er altså dem alles og noget der er til for alle, uanset troens art.

Hvad er Gud hus?
Hvad er så ’Guds hus’ egentlig?
”Jeg tror, det må kaldes et mysterium. En slags usynlig substans, vi ikke kan se, men som er over alt. Ligesom bakterier, som man kun ser virkningen af – eller kærlighed. Det er i hvert fald overalt, og det vil i kontakt med os, så vi behøver ikke at lede efter det. ’Guds hus’ vil i kontakt med os og vil os et eller andet. Giver os en underlig lyst: Lyst til at lave kunst og se på kunst. Den drift, folk kalder inspiration, eller hvad de nu kalder det.”

Mens vi har siddet og talt om dette ved siden af baviangrotten, har vi bemærket, at mange ivrige fotografer er i gang i Zoo. Det ser Per Bak Jensen som et tegn på fotografiets store og almene appeal, og at den fotografiske drøm lever hos alle. Det handler om at være tæt på verden og at ville deltage i eksistensen.

(Denne artikel er produceret i samarbejde med Statens Kunstfond)