Et gammelt projekt på nye flasker

Et gammelt projekt på nye flasker

Den flydende pavillion Osloo set udefra

Billedserie

Happening

Et gammelt projekt på nye flasker

6 aug 2010 27 aug 2010

Osloo
Se kort og tider

Osloo danner ramme om 11 arrangementer, der alle bærer forskellige titler, ligesom indholdet vil variere fra gang til gang. Programmet byder på oplæg, forelæsninger, taler, musik, debat og performances fremført af aktører inden for discipliner som politik, skuespil, mode, journalistik, litteratur, musik og billedkunst. Se mere

Osloo er en bar, en flydende pavilion, et offentligt sted. I samarbejde med KØS – museum for kunst i det offentlige rum har billedkunstneren FOS skabt et værk, der undersøger det offentlige rum.

Det er fredag aften, og trods varsler om regn, sender solen sine varme stråler ned på pladsen ved Dansk Arkitektur Center. I vandet ved havnefronten har noget ’nyt’ gjort sit indtog. Navnet er Osloo. FOS, der er skaberen bag Osloo, siger sådan om det nye og mærkværdige: ”Osloo er en bar, en flydende pavillon, et offentligt sted”. Så meget for at blive klogere.

Et kunstværk eller et hæng-ud-sted?
Jeg møder op på adressen Strandgade 27B, fuld af forventningens glæde. Men da jeg når frem, og står foran Osloo, bliver jeg forvirret over, hvad det egentlig er, jeg skal reportere fra og om. Hvad skal man kalde Osloo, og hvordan skal man forholde sig til det? Som et kunstværk eller et hæng-ud-sted?

Gæsterne på Osloo hænger ud i aftensolen (Foto: Mille Højerslev Nielsen)
Gæsterne på Osloo hænger ud i aftensolen (Foto: Mille Højerslev Nielsen)

Offentlighed som begreb
Fra FOS’ tidligere Oslo(o)-projekter ved jeg, at det er hensigten at få publikum såvel som oplægsholdere til at gøre sig tanker om begrebet offentlighed, og hvad det dækker over.

FOS’s projekter lever og ånder allesammen indenfor en genre, han selv kalder Social Design.

Fysik og behov
FOS’ kunst forsøger på at bevidstliggøre sociale strukturer i samfundet og mellem mennesker, og så at sige kropsliggøre det design- og arkitekturmæssige, gøre det levende og en del af publikums interageren.

På hjemmesiden og i programmet til Osloo skriver FOS programerklærende:

”Desto mere der samles, jo hårdere vil modstanden være.
Det offentlige rum skabes af behov, behov, behov af lyst og brug, fyldes op med fysik. Derved skabes behovet for rammer, hvori en mængdes bevægelser kan udfolde sig; de rammer definerer vi som arkitektur, og mellem dem er det offentlige rum”

Rasmus Klump
Jeg begyndte at kigge rundt og forholde mig til det, jeg så på og stod midt i. Osloo minder mest af alt i sine farver og sin udformning om noget fra et Rasmus Klump-univers. Der er ligeledes meget grønt – to vægge er dækket til med græs, inspireret af lodret havearkitektur, og taget består af en masse gran-grene.

Jødiske høstfester og traditioner
Christine Buhl Andersen (museumsdirektør for KØS red.) fortalte i sin velkomsttale, at tagkonstruktionen bygger på en gammel jødisk tradition, hvor man i forbindelse med en årlig høstfest bygger et tag ud af gran, der både dækker for regn, men samtidig også har den funktion, at man kan ligge og se op på stjernehimlen.

Christine Buhl Andersen (Foto: Mille Højerslev Nielsen)
Christine Buhl Andersen (Foto: Mille Højerslev Nielsen)

Social design
Billedkunstneren FOS er efterhånden kendt og anerkendt for sit arbejde, der konstant centrerer sig omkring det sociale. Da Osloo (opfølgeren til Oslo, der blev præsenteret på Israels Plads i 1999, red.) sidste år lå til kajs i Køge havn, var målet at give nyt liv til havnen ved at præsentere befolkningen for noget nyt og anderledes.

Med Osloo ønsker FOS at undersøge og reflektere over mulighederne i det offentlige rum. I sin åbningstale præsenterede FOS, at de kommende arrangementer ligeledes vil tage udgangspunkt i det sociale og det offentlige.

Sammenbrud skaber muligheder
Til åbningen fik vi en forsmag på, hvad man kan forvente sig af de kommende arrangementer – særligt de litterære af slagsen.

Forfatteren Harald Voetmann stod bag det første oplæg. Han var ganske nervøs og rystende, og holdt sig kun til sine papirer og sin bog. Ikke én gang slog han blikket op for at se publikum i øjnene.

Harald Voetmanns oplæg var en litterær metarefleksion over det offentlige som fænomen.

Talestrømmen tog sit udgangspunkt i læserens rolle, forfatterens forhold til læseren, samt læserens og forfatterens forhold til verden omkring. Overordnet set en såkaldt læsende offentlighed. I sit oplæg fabulerede Harald Voetman ligeledes over, hvordan sammenbrud, blottelse og afvisning skaber (nye) muligheder.

Thomas FOS Poulsen byder velkommen.  (Foto: Mille Højerslev Nielsen)
Thomas FOS Poulsen byder velkommen. (Foto: Mille Højerslev Nielsen)
Harald Voetmann (Foto: Mille Højerslev Nielsen)
Harald Voetmann (Foto: Mille Højerslev Nielsen)

Du er ikke alene
I et offentligt rum befinder man sig sjældent alene. Ombord på Osloo ender jeg i selskab med 3 emigrerede billedkunstnere. En af dem er Thierry Geoffroy alias Colonel, der har gjort en kunst ud af at få folk til at debattere og stille sig kritisk til verden omkring dem.

Til åbningen af Osloo kunne han ikke holde sig i skindet. Pludselig får jeg stukket et kamera i hånden med den besked, at jeg skal filme det slagsmål, der snart vil finde sted. Ingen kom dog til skade, ville det senere vise, da slagsmålet var af verbal karakter.

Mere end IKEA
”Are vernissages places to fight and debate?” lyder det retorisk fra Colonel.

Det var bestemt ikke planlagt. Men efter at have lagt ører og øjne til 30 minutters debat, bliver kameraet vendt mod mig.

”Hvordan adskiller det her sig fra et IKEA-cafeteria?”, bliver jeg spurgt om på kritisk vis. Jeg må erkende, at jeg ikke kan svare på spørgsmålet, for i bund og grund er der ingen forskel. Dermed var spørgsmålet også helt på sin plads. Folk kom jo til åbningen af Osloo for at hænge ud, hygge sig og drikke nogle øl, præcis som man gør så mange andre steder.

En forskel er der dog alligevel, selvom den er svær at definere. Forskellen ligger først og fremmest i de små detaljer som barens udformning og den tidligere nævnte tagkonstruktionen, men også i de fortællinger som arrangementerne vil komme til at danne ramme omkring. Jeg tror dog først, at Osloo vil adskille sig fra billedet af et IKEA-cafeteria, jo længere vi træder ind i august, og projektet udvikler sig til et sted med liv, krop og ikke mindst substans.

Osloo set fra sidelinien. Græs og græne indgår som en del af flådens indretning, inspireret af havearkitektur. (Foto: Mille Højerslev Nielsen)
Osloo set fra sidelinien. Græs og græne indgår som en del af flådens indretning, inspireret af havearkitektur. (Foto: Mille Højerslev Nielsen)

Forvent det (u)forventlige
Det er svært, kære læser at blive klog på, hvad man skal forvente sig af Osloo. Man kan virkelig forvente alt, og forvente intet. Stemningen er afslappet og menneskene imødekommende, og det er nok et kodeord for et møde med Osloo.

Jeg forlader Osloo. Høj på indtryk, beriget af oplevelser og mødet med noget nyt.

FOS er kunstnernavnet for billedkunstneren Thomas Poulsen, der er uddannet fra Kunstakademiet 1993-2000. FOS arbejder indenfor en selvopfunden genre, som han kalder for Social Design – en genre, der prøver at bevidstliggøre sociale strukturer mellem mennesker og i samfundet. Foruden Oslo(o) har FOS bl.a. indrettet Mændenes Hus på Istedgade.

Strandgade 27 B, 1401 København K

Åbent hver dag: 16-24

Arrangementer:

6. august: Start

10. august: Hidden like Utopia

12. august: From Nothing to Something

13. august: A Financial Erotic Act

14. august: A Place on Land on Sea

18. august: Public Spiritualism

19. august: Talk on Model

20. august: Public Safety

25. august: When Everybody shout, Who will listens?

27. august: Miss-Understandings

28. august: End

Billedserie

Happening

Et gammelt projekt på nye flasker

6 aug 2010 27 aug 2010

Osloo
Se kort og tider

Osloo danner ramme om 11 arrangementer, der alle bærer forskellige titler, ligesom indholdet vil variere fra gang til gang. Programmet byder på oplæg, forelæsninger, taler, musik, debat og performances fremført af aktører inden for discipliner som politik, skuespil, mode, journalistik, litteratur, musik og billedkunst. Se mere

Del artiklen

'Et gammelt projekt på nye flasker'

Facebook