Erotisk 70’er ikon på Cinemateket

Film

Eksperimental

Carolee Schneemann

Cinemateket
Se kort og tider

Carolee Schneemann’s filmtriologi kan opleves i Cinemateket onsdag den 25. november kl. 19

Erotisk 70’er ikon  på Cinemateket

Carolee Schneemann i sin grænseoverskridende selvbiografiske kortfilm Fuses 1967. Udsnit af pressefoto.

Cinemateket viser den 25. november den amerikanske kunstner Carolee Schneemann’s grænseoverskridende selvbiografiske kortfilm.

Carolee Schneemann er en af avantgardens feminister og udfordrer vores forestillinger om krop, køn og seksualitet.

I sine film opløser Schneemann grænsen mellem det private og filmede liv, i det hendes eget personlig liv er genstand for fremstilling.

Selviscenesættelse og pornografi
Den første film i den autobiografiske filmtrilogi, som hun lavede fra 1965- 78 er Fuses (1967).

Her har Schneemann filmet sig selv og sin kæreste, mens de dyrker sex. Filmen stiller spørgsmålet, om kvinder skildrer deres egen seksualitet på samme måde, som den skildres i pornografien?

Schneeman lægger ikke fingre imellem og reaktionerne på filmen spændte lige fra skældsord som "narcissistisk ekshibitionisme" til tildelingen af en pris i Cannes i 1968.

Filmen som lærred
Den energi som udfolder sig i filmens indhold, forsøger Schneemann at overføre direkte til filmens materiale.

Hun arbejder på filmrullen som var det et lærred, tegner på den og bager den i ovnen. Under tilblivelsen af Fuses hængte hun filmstrimlen ud i regnvejret i håb om, at den ville blive ramt af lynet (desværre forgæves), og dermed blive ladet med samme energi som den seksuelle akt.

Carolee Schneemann’s filmtriologi består af Fuses fra 1967, Plumb Line fra 1971 og Kitch’s Last Meal fra 1978. Filmene kan opleves i Cinemateket onsdag den 25. november kl. 19.

Carolee Schneemann er født i 1939

Hendes værker har været vist på museer over hele verden som MOMA og Whitney museet i New York og Pompidou i Paris.

Film

Eksperimental

Carolee Schneemann

Cinemateket
Se kort og tider

Carolee Schneemann’s filmtriologi kan opleves i Cinemateket onsdag den 25. november kl. 19

Del artiklen

'Erotisk 70’er ikon på Cinemateket'

Facebook