Gallerist Christina Wilson røber her lidt af sin uskrevne manual for værdisættelse af kunst, hvor originalitet, æstetik og ikke mindst en god portion kunstner-erfaring vægtes højt.
Galleriet er oftest det sted, hvor kunsten får sin debut på kunstscenen. Kunsten kommer dugfrisk og direkte fra kunstnerens atelier over til galleristens hvide vægge. Og disse vægge fungerer på sin vis som hylderne i et supermarked – nu er kunsten til skue og vigtigst af alt til salg. Det er her den tillægges sin første værdi både i kroner og i kunstnerisk kvalitet.
Inklusion og eksklusion afsløres ikke
Modsat supermarkedernes åbenlyse konkurrence hinanden imellem, er gallerierne mere lukkede, når det kommer til værdisættelse i kroner og øre. Kriterierne røbes helst ikke.
”Vi lever i en ‘hemmelig’ branche, hvor vi godt kan lide at gå at gemme lidt på tingene. Det er meget generelt, at man sidder og putter med det, som man egentligt synes. Det er en utrolig kompetitiv branche, så man har ikke lyst til at lægge alle sine parametre frem,” fortæller galleristen.
Hårrejsende værdi
Det hemmelige fortsætter på sin vis i gallerilokalerne, hvor priser og ‘ingredienser’ ikke blottes, som vi ellers ser det i de fleste andre forretninger. Varen er unik og uhåndgribelig. Man får som kunde og gæst i galleriet mere end blot det fysiske produkt præsenteret.
”Det er den vidunderlige og fantastiske følelse, hvor hårene står op på armene af en. Det er ikke helt til at sige, hvad det er for nogle mekanismer, der går i gang. Men det er det, jeg prøver at tilbyde gæsterne her på galleriet. De går ind i et lukket kreativt rum, og så føler de sig måske beriget eller inspireret på andre måder i deres liv, når de kommer ud,” forklarer Wilson.
Erfaring og bedrift sætter prisen
Christina Wilson har trods kunstens særegne karakter dog nogle faste parametre, som hun ikke er bange for at afsløre her:
”Jeg har opstillet nogle regler for mig selv for, hvordan man værdisætter kunst. Og den pris, jeg sætter på et kunstværk, skal i høj grad afspejle et CV. Jeg ser sådan meget nøgtern og business-agtigt på det.”
Værdisættelsen i kroner hænger hos Galleri Christina Wilson nøje sammen med den givne kunstners erfaring og bedrift på kunstscenen nationalt som internationalt. Prisen for et værk bliver således også en form for troværdighedsfaktor, hvor efterspørgslen ikke har den primære betydning:
”Der er mange kunstnere, som har en stor efterspørgsel, men som slet ikke har haft udstillinger på museer og gallerier. Det er uvederhæftigt at sætte en høj pris på ting, som ikke afspejles i kunstnerens cv. Det er slet ikke sådan, jeg arbejder,” understreger Wilson.
Besværlighed er også værdifuldt
Christina Wilson synes umiddelbart meget konkret og systematisk i sin tilgang til kunstens værdisættelse. Men værdien i kunsten ligger ikke kun i det økonomiske aspekt.
”Jeg ville ønske, at jeg var bedre til at vælge kunstnere, som var direkte ‘salgs-svesker’. Men det har jeg en indbygget modstand i mig selv overfor. Jeg skal sætte mig selv nogle udfordringer, for jeg keder mig nemt. Der skal være fight i det,” pointerer galleristen.
Når Christina Wilson vælger kunst til og fra, sker det ud fra et barometer, der vægter både udtryk og indhold lige højt.
”Mine kunstnere besidder en vis portion originalitet, og så har de en god balance mellem æstetik og indhold – det ydre og det indre i værket. For mig er det vigtigt, at der er et decideret værk at tage stilling til,” fortæller Wilson.
Konsekvensen af denne ligevægt mellem værkets ydre og indre bliver dermed, at værket skal kunne tale for sig selv. Værdien skal hovedsageligt ligge i værket og ikke udenfor i en forklarende tekst f.x. i et katalog.
”Jeg er ikke specielt interesseret i værker, som har en meget lang historie, som man skal have at vide, før man overhovedet kan forstå, hvad det handler om,” pointerer Wilson.
Kunder i butikken
”Jeg er en stor tilhænger af formidling. Jeg bruger mange penge på at have et stort lokale og lave store udstillinger. Jeg har ikke lyst til at sidde for mig selv nede i et eller andet kælderlokale og ikke have mulighed for at få folk ind af døren. Jeg elsker at have folk omkring mig og at kunne byde folk velkommen, så de kan se, hvad jeg foretager mig.”
Christina Wilson foretrækker altså en anden form for formidling, nemlig åbenhed. Selvom gallerierne indbyrdes ikke ‘taler’ sammen, så er dørene som i en hvilken som helst anden butik altid åbne for gæster og ikke mindst åbne for kunder, der gerne vil købe. Men her stopper ligheden med den gængse butik stort set også.
”Det er helt anderledes end at sælge køleskabe. Hvis jeg kan se, at der er mange kunder til en enkelt vare, så kan jeg ikke ringe til producenten og sige, at han lige skal skrue lidt op for effektiviteten. Det handler jo enormt meget om empati og finfølelse,” understreger Christina Wilson.
HVAD ER VÆRDI FOR DIG I KUNSTEN?
GIV DIN KOMMENTAR I FELTET NEDENFOR
