En guidet tur i junglen

 

Lad os starte lidt overordnet… Din udstilling kan som helhed ses som en totalinstallation. Kan du fortælle lidt om idéen bag?
“Ja, altså i det her tilfælde er der jo tale om en soloudstilling i et relativt stort rum. Når jeg får en sådan mulighed, så tager jeg altid udgangspunkt i selve rummet, og det er tit det, der er med til at forme udstillingen.
Jeg har generelt en stor trang til både at arbejde todimensionalt og tredimensionalt. Udover arbejdet med de enkelte malerier, kan jeg godt lide at tænke rumligt og installatorisk med tanke på den overordnede stemning i udstillingen”.

Keep it open…
Du har altid gang i mange ting på dine udstillinger. Hvor meget er det endelige udtryk planlagt på forhånd?
“Mit motto er jo ikke ligefrem ‘Keep it simple’, så det er sjældent, jeg egentlig helt ved, hvordan det ender. Faktisk ved jeg det sjældent, før jeg ser det installeret i udstillingsrummet.

På den måde er det lidt et gamble hver gang, da det jo både kan sejle i en håbløs retning eller en rigtig spændende retning, som man ikke havde forudset. Det er både det risikable, men i høj grad også det givtige og indbringende ved at arbejde, som jeg gør. Det er udfordringen for mig”.

Figurer på abstrakt grund
Du arbejder på en ny måde med dit maleri denne gang i forhold til, hvad man tidligere har set. Kan du forklare lidt om hvordan og hvorfor?
“Ja, jeg har vendt tingene lidt på hovedet for at bibeholde min lyst til at male.
Grundlæggende er malerierne opbygget således, at jeg først har lagt en slags abstrakt bund på lærredet, hvilket i sit udtryk kan minde lidt om eksempelvis Cy Twombly (amerikansk kunstner med særlig vægt i 1950-60’erne indenfor en form for skrabet ekspressionisme, red.).
Ovenpå har jeg så lagt en organisk cirkel i en given farve, hvorpå jeg har lagt en figuration.

I forhold til tidligere, hvor jeg har lavet mere ‘teknisk dygtige’ værker, så har jeg denne gang higet mere efter det skæve, det løse og det ufærdige. For mig ligger der en stor spontanitet og energi i denne ekspressive måde at male på”.

En kunstner går i ringen
Titlen, Rumble in the Jungle, har du hentet fra den legendariske boksekamp fra 1974 i Zaire, hvor Muhammad Ali laver sit utrolige comeback mod George Foreman. Hvad ligger der i denne titel?
“Der er faktisk flere tanker knyttet til titlen. Helt åbenlyst referer titlen ordret til udstillingens tematik samt ophængning, men kan også ses som en selvrefleksiv analogi til det ‘at gå i ringen’, forstået som når man som kunstner udstiller og skal forsvare sin kunst.

Derudover er hele jungle-temaet en god og interessant ramme for mig at arbejde ud fra, da det rummer en stor kompleksitet og mange betydningslag. Der er mange muligheder i den ramme. Man kan eksempelvis tale om kunstscenen som en jungle eller hele samfundet som en jungle”.

Efter lang tids pres
Du har bygget udstillingen op med tekstilværker i loftet og slips, der hænger ned. Kan du i forlængelse heraf komme nærmere ind på dine motivvalg til udstillingen?
“Man kan vel sige, at jeg har et slags indre arkiv, som er fyldt med tusindvis af billeder og collager fra alle mulige steder og situationer. Dem benytter jeg så meget eklektisk.

Hvis vi for eksempel tager et værk som Group Therapy med Adolf Hitler, der spiller guitar omgivet af en flok hippier, så er det et billede, der har presset sig på længe. Det er blevet ved med at dukke op, og på et eller andet tidspunkt føler jeg mig så forpligtet til at få det ud.
Det er faktisk sådan det foregår, når jeg laver de her billeder. De står i en form for kø, og så er det ellers mig, der står som dørmand og afviser dem eller lukker dem ind”.

Nye spørgsmål
Du beskæftiger dig i et par af værkerne med nogle af de helt store ikoner i vestlig historie. Hvorfor er det interessant?
“Det er jo nogle meget voldsomme temaer og tabuer. Men faktisk synes jeg, det kan være lige så interessant at male en kaffekop som at afbilde Hitler, K.K.K. eller Adam og Eva.

Kunsten er på en eller anden måde at vende tingene på hovedet og skabe et værk, der stiller nye spørgsmål eller åbner for nye tanker. Alle disse værker er en slags naive drømmebilleder, som jeg bare har været nødt til at male, når de først har vist sig for min indre skærm. Der ligger således ikke et entydigt budskab i dem, da de rummer mange niveauer.”