En blottet kunstner

Dit kunstneriske arbejde udspiller sig i så forskellige medier som maleri, installation, foto, video, litteratur, tøj mv. Hvad inspirerer dig og hvad giver dig impulser i dit kunstneriske arbejde? Er dit kunstneriske afsæt forskelligt for de forskellige medier eller springer det ofte fra samme kilde? 

“Er det indbildning at jeg med jævne mellemrum oplever øjeblikke af “poetisk klarhed”, som er dybt inspirerende? Nej. De øjeblikke vil, og kan, jeg slet ikke affeje, fornægte. Det er dér kunsten opstår. Sådan som jeg er som menneske. Der er ikke andet end at gribe øjeblikket. Om det så er med en hurtigt tegnet skitse, hvor motivet kommer bag på een selv, eller en sølvet sætning der sætter strøm i et digt, eller med kameraet, der indfanger en unik situation inden for få sekunder.”

“Lad os tage sidstnævnte som eksempel på inspiration; ude på Kastrupgårdsamlingen hænger der tre malerier ned fra loftet, og via en motor på hvert af dem, drejer de langsomt rundt. Hver af de malerier er inspireret af fotos jeg har taget, og som hænger ved siden af de samme roterende malerier derude. Jeg har udstillet malerierne og de fotos for at vise den synergi og poesi der er gang i, genrerne imellem.”

“Men tager du det store portræt jeg har lavet af digteren Søren Ulrik Thomsen, som også hænger derude, så er der et foto af et gennemlyst skelet ved siden af det, og det er taget et godt stykke tid efter at maleriet var færdigt. Fordi jeg lige pludselig var i en situation, der mindede om et maleri jeg havde lavet! Ergo, genrerne inspirerer hinanden, frem og tilbage og helt uforudsigeligt, og det er jo dét der er kunstens herlige drivkraft.”

“Der er for mig forskel på en kunstnerisk og så en rent menneskelig ïnspiration. Når der er tale om det første, er det for mig et andet individ, der har behandlet et indtryk af verden, og givet et bud på en vision, en tolkning, et udtryk, som man så forholder sig til og på gode dage bliver blæst bagover af. Når det er det andet, så er det min egen åbne bevidsthed i dagligdagen der opsuger inspirationer, som så på et tidspunkt – måske – vil blive til et stykke kunst.”

“Af inspirerende billedkunst har jeg senest oplevet, da vi skulle optage DRK Kunstquiz på Fuglsang Kunstmuseum, og der lige pludselig hang et fantastisk lille oliemaleri af William Scharff, fra 1905: det forestillede et dugget vindue i en meget opvarmet lejlighed i København, en aften. Kondensvandet drev ned ad ruden, og det var udsøgt fanget – ikke realistisk, men abstrakt, før abstrakt kunst overhovedet var lanceret. Hvis Scharff havde forfulgt den linie, så havde han lavet verdenskunst, men han valgte den sikre danske linie og at formalisere og lægge sig i slipstrømmen af international modernisme, og gav dermed afkald på det unikke greb, jeg her så. Det samme skete med Lundstrøm.”

“Jeg har følt stor samtidslig inspiration ved at se fotograf Absalon Kirkebys fotos, fordi de er så “basic på røven over verden”. I det hele taget elsker jeg kunst der tør blotte dens poetiske niveau, uden at løbe i ly i konceptet, teorierne, uforpligtende abstraktion eller tidsåndens form-sprog, og som indkapsler et unikt individuelt billede på virkeligheden.”

En fægten mod tiden
Din udstilling på Kastrupgårdsamlingen dækker 9 års billedkunstnerisk arbejde. Dine billeder er aldrig abstrakte værker som overlader motivet eller fortællingen til beskuerens frie fantasi. Det er værker som kraftfuldt insisterer på eksistensens dramatiske begivenheder, udlevet af konkrete væsener fra både ‘her og hinsidens’. Er disse værker skabt i en dialog med den tidsånd som netop har gjort sig gældende i det sidste årti?

“Jeg vil lige sige, at for mig er mine malerier fuldstændig abstrakte! De er figurative, jo, og der er narrative elementer, men de er malet ud af et ekspresssivt bumpende spor, hvor jeg ikke på nogen måde har kunnet forudsige, hvordan de i sidste ende vil tage sig ud. De seneste 8 år har jeg decideret også malet små intutive malerier i mine malerier. Mine værker omhandler alle eksistensens store abstracta, jeg er ikke realist.” 

“Jeg er jo både helt benovet over og rædselsslagen over den verden vi lever i: hvor smuk og grufuld den er. Det ene øjeblik eksisterer et menneske, det næste øjeblik ikke. Det er det jeg prøver at behandle- at det er en abstakt verden vi lever i. Ethvert værk fra mig er en fægten mod tiden: åndens og håndens modspil indfanget på lærredet. En flues desperate vriden sig på fluepapiret.”

“Hvordan kunstscenen og tidsånden har set ud de sidste 10 år er jeg ligeglad med, for jeg fandt ud af for netop en ti år siden, at jeg skal lytte til mit eget kunstneriske greb og ikke skele til de mange trends der hele tiden skyller indover samtidskunstscenen.”

Mit kunstneriske motto er:  “Kend din samtid, brug den aldrig!”

Poesiens niveau
I et interview på Clement Søndag (15.04.12) med Søren Ulrik Thomsen og Lars H.U.G. talte HUG og SUT om kunstnerens arbejde som en form for dialog med tidsånden, og at kunstneren ofte er et medie, der ‘…optager det som er omkring en og som maler med de farver som er…’ Beskriver det også dit maleriske arbejde, og kan du genkende det i dine arbejdsprocesser, måske både som bevidste og ubevidste indslag?

“Mine værker har ofte til hensigt at stikke en kæp i hjulet på folks opfattelse af hvad kunst, tid og symbolik kan være. Hvor det førhen var mere bastant, så viser f.eks Kastrupgaard-vuét, at de seneste 8 års kritik fra min side har været mere poetisk, mere subtil, mere overladt til beskueren selv. Hvilket hænger sammen med at jeg gerne vil nå ‘poesiens niveau’, så ‘alle kan komme til’.”

“Jeg vil gerne lave værker, der løfter sig ud af deres samtid, og fungerer til hver en tid. Jeg har set det hos gode kunstnere jeg spejler mig i: F.X.Messerschmidt, Daumier, Klimt, Willumsen, Boccioni, Balla, Lissitzky, Magritte, Hopper, Rothko, Koons og Matthew Barney.”

“Er det mon muligt? Jeg forsøger.”