Elmgreen og Dragset – nu på film

Elmgreen og Dragset – nu på film

Filmstill fra How are You. Elmgreen og Dragset. Foto: Sandra Stemmer.

Film

How Are You

Elmgreen & Dragset

Dokumentarfilmen How Are You? sætter fokus på kunstnerduoen Elmgreen og Dragset, der siden halvfemserne har huseret på den internationale kunstscene.

Danske Michael Elmgreen og norske Ingar Dragset har forlængst slået deres navne fast på den internationale kunstscene.
Nu kommer der så en film om dem.

Det er filminstruktøren Jannik Splidsboel, der har stillet skarpt på makkerparret og i filmen fortæller de om deres kunstneriske arbejde og hvilke tanker, der ligger bag.

Dokumentarfilmen How Are You? følger kunstnerne fra de mødtes til karrierens foreløbige højdepunkt: Venedig Biennalen 2009.   

How Are You – en dokumentar om Elmgren og Dragset vises i følgende biografer: Grand Teatret i København, Øst for Paradis i Aarhus, Biffen i Aalborg og Café Biografen i Odense.

Dokumentaren varer 1 time og 15 minutter.

Michael Elmgreen (f. 1961 i København) og Ingar Dragset (f. 1969 i Trondheim) har samarbejdet siden 1995 og har udstillet verden rundt.
Blandt andet på ZMK i Karlsruhe, Serpentine Gallery i London, Museum of Contemporary Art Chicago og Tate Modern i London.

Filminstruktør Jannik Splidsboel (f. 1964) har blandt andet lavet dokumentarfilmene Drengene fra 3. g (2009) og Andre venner (2005).
Arbejder også med fiktionsfilm.

Film

How Are You

Elmgreen & Dragset

Del artiklen

'Elmgreen og Dragset - nu på film'

Facebook