Elmgreen & Dragset vinder i London

Elmgreen & Dragset vinder i London

Elmgreen & Dragset: Powerless Structures, Fig. 101. Udklip af pressefoto fra The Fourth Plinth Commission.

Udsmykning

Powerless Structures

Elmgreen & Dragset

I dag, 14. januar, blev Elmgreen & Dragset udråbt som vinder af konkurrencen om at udsmykke en af verdens mest berømte pladser - Trafalgar Square i London - i 2012.

Konkurrencen består i at lave en udendørsskulptur på Trafalgar Square, som vil stå i 18 måneder.

Barndommens heltemod
Kunstnerduoen Elmgreen & Dragsets bronzeskulptur, Powerless Structures, Fig.101, forestiller en dreng på en gyngehest. Drengen ophøjes til en heroisk helt i tråd med ikonografien på Trafalgar Square.

Men i stedet for at symbolisere militært heltemod, hylder værket barndommens mod, og sætter spørgsmålstegn ved traditionen for at hylde militære sejre med monumenter.

Vinderen for 2013 blev den tyske kunstner Katharina Fritsch med hendes værk Hahn/Cock.

Unik placering
Ekow Eshun, formand for Fourth Plinth-kommissionen udtaler: “Elmgreen & Dragset og Katharina Fritsch er fremtrædende kunstnere med stort internationalt omdømme. Begge har skabt fantasifuldte kunstværker, som til fulde supplerer de unikke omgivelser på Trafalgar Square.”

Michael Elmgreen (f. København) og Ingar Dragset (f. Trondheim) har samarbejdet siden 1995 og har udstillet verden rundt. Blandt andet på ZMK i Karlsruhe, Serpentine Gallery i London, Museum of Contemporary Art Chicago og Tate Modern i London.

Elmgreen & Dragsets værk præsenteres i 2012. Konkurrencen hedder Fourth Plinth-projektet og er én af Englands mest prestigefyldte kunstbegivenheder.

Kunstnerne til konkurrencen inviteres af Fourth Plinth Commissioning Group, der også vælger det endelige værk.

Udsmykning

Powerless Structures

Elmgreen & Dragset

Del artiklen

'Elmgreen & Dragset vinder i London'

Facebook