Efterår på SPECTA med Svend-Allan Sørensen

Efterår på SPECTA med Svend-Allan Sørensen

Værk fra Svend-Allan Sørensens udstilling Back to Culture. Foto: Anders Sune Berg.

Billedserie

Udstilling

Back to Culture

13 aug 2010 18 sep 2010

Svend-Allan Sørensen

SPECTA
Se kort og tider

Svend-Allan Sørensens soloudstilling Back to Culture er en humoristisk og krads kombination af træsnit, installation og lyd, hvor vi præsenteres for vores påvirkning af naturen og for naturen i os selv.

Svend-Allan Sørensen arbejder vedholdende med forholdet mellem natur og kultur. En undersøgelse der både har et alment menneskeligt perspektiv, og som samtidig er et personligt anliggende. Med Back to Culture forholder han sig skeptisk til vores forståelse af skellet mellem natur og kultur.

Her findes en mængde træsnit med et virvar af tekstbilleder, som bruger fuglen som metafor. Der kredses om det absurde, paradoksale og ironiske og her antages et sammensat billede af forholdet mellem natur og kultur. Det er således tvetydigt, om fuglen i denne sammenhæng overhovedet har med natur at gøre.

Tilbage til kulturen – ikke naturen
Udstillingen understreger, at tilbagevenden til oprindelig natur er en umulighed, og forsøget er og bliver et kulturelt greb.
For eksempel har kunstneren anlagt en større landskabsinstallation med store fotostater fra et kunstigt anlagt stenalderlandskab. Hertil har han tilsat en række ‘natur’-elementer, som udstoppede dyr og manipulerede billeder af dyr og buske.

Vi befinder os i en slags mellemrum, hvor vi foregiver natur, og søger det oprindelige, men hvor vi i stedet for Back to Nature kommer Back to Culture.

SE BILLEDERNE FRA UDSTILLINGEN BACK TO CULTURE HER.

Svend-Allan Sørensen (f. 1975) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2002. Han har haft soloudstillinger på Vendsyssel Kunstmuseum og Overgaden - Institut for Samtidskunst. Han har deltaget i udstillinger blandt andet på Vestsjællands Kunstmuseum, Fyns Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum, Den Frie Udstillingsbygning, KunstCentret Silkeborg Bad og Johannes Larsen Museet.

Billedserie

Udstilling

Back to Culture

13 aug 2010 18 sep 2010

Svend-Allan Sørensen

SPECTA
Se kort og tider

Del artiklen

'Efterår på SPECTA med Svend-Allan Sørensen'

Facebook