Effektive springbræt

Effektive springbræt

Mejlgade i Århus, hvor den forberedende Aarhus Kunstskole bor dør om dør med Det Jyske Kunstakademi. Foto: KUNSTEN.NU

De mindre uddannelsessteder, der fungerer som forberedende kurser til videregående akademi-uddannelser, oplever succes med at få deres elever gennem akademi-nåleøjet.

Opskriften på succes
Eleverne får på de korte forberedende kurser mulighed for at udvikle sig fagligt under kyndig og målrettet vejledning, hvilket tilsyneladende er opskriften på succes.

Den københavnske kunstskole Spektrum beskriver forarbejdet til optagelserne således: "De studerende bliver på skolen sporet ind på processen som det væsentlige, og gennem bevidstgørelse og erkendelse, opnår de ofte stærkt personlige og insisterende arbejder, som bringer dem videre kunstnerisk."

Generel tendens
Spektrum sender i år 10 ud af 23 elever videre på akademier i Danmark og Europa. Og tallene for lignende uddannelser rundt om i Danmark er tilsvarende høje:

Århus Kunstskole sender i år 11 elever videre på kunstakademier, og Krabbesholm Højskole sender syv elever videre til akademier, men melder generelt ud, at 75% af deres elever bliver optaget på videregående uddannelser inden for kunst, arkitektur og design.

Offentligheden har fremover én gang om året mulighed for at opleve de unge talenter fra Spektrum, inden de bliver optaget på akademierne.

Skolen har etableret den årligt tilbagevenden afgangsudstilling VIEW, den næste bliver VIEW10, som afholdes i juni 2010.

Del artiklen

'Effektive springbræt'

Facebook