Duer i Tårnet – videoinstallation på Christiansborg

Duer i Tårnet – videoinstallation på Christiansborg

Eva Koch: Duer i Tårnet, 2015. Foto: Anders Sune Berg

Billedserie

Udstilling

Duer i Tårnet

Eva Koch

Christiansborg
Se kort og tider

Eva Koch har skabt en illusorisk videoinstallation i Christiansborg Slots tårnrum. Med otte lydkanaler og fire videoprojektioner vækkes fordums duer til live i et stedsspecifikt og atmosfærisk værk, der trækker historiske tråde og bryder videobilledets rammer.

Da tårnet på Christiansborg Slot blev opført i 1918, var det åbent mod himlen, og i en kort periode trak byens duer herind og byggede reder. Men duer er smittebærere, så der blev lukket af for dem igen. Duerne er også noget andet. De er et forbindelsesled, der binder tiderne sammen.

Der har altid været duer i byen, generationer af børn er vågnet til deres bløde kurren, har set dueflokkene samle sig på torvet og lette i et brus. Duerne bor i naturen. Men de bor også i myterne, i den kollektive erindring, digtene og billederne.

Eva Koch: Duer i Tårnet, 2015. Foto: Anders Sune Berg
Eva Koch: Duer i Tårnet, 2015. Foto: Anders Sune Berg

 Eva Koch har billedligt talt åbnet tårnet mod himlen og ladet duerne flytte ind. Nu sidder de i tårnet, som noder på en tråd langs væggene, og gør som duer nu gør. Engang imellem flyver en af dem op, vi hører vingernes slag og ser den lande et andet sted i rummet. Lyden er en lige så vigtig medskaber som billedet.

Eva Koch arbejder stedsspecifikt med videokunst; hun bruger videomediet og lyden til at bringe rummet i spil, vække det til live. Ved at frigøre duerne fra videobilledets ramme skabes en levende illusion.  Et tredimensionelt billede, en forunderlig tidslomme, den besøgende kan træde ind i.

Billedserie

Udstilling

Duer i Tårnet

Eva Koch

Christiansborg
Se kort og tider

Del artiklen

'Duer i Tårnet - videoinstallation på Christiansborg'

Facebook