Drømme fra Vestbredden

Drømme fra Vestbredden

Maj Hasagers værk Memories of Imagined Places udstilles i Art City på Roskilde Festival.

Vis billedserie

Udstilling

Memories of Imagined Places

26 jun 2011 3 jul 2011

Maj Hasager

Roskilde Festival
Se kort og tider

Midt i Roskildes vildskab fortæller kunsten om store konflikter, tabte steder og brudte forestillinger. De nedarvede fortællinger fra palæstinensere på Vestbredden er i fokus i Maj Hasagers værk Memories of Imagined Places.

Verdensborgerskaber omdrejningspunktet for en del af Roskilde Festival Højskolesaktiviteter på årets festival. I den anledning har de inviteretbilledkunstner Maj Hasager til at udstille sit værk Memories ofImagined Places i Art City.

Maj Hasager i udstillingscontaineren. (Foto: Solveig Lindeskov Andersen)
Maj Hasager i udstillingscontaineren. (Foto: Solveig Lindeskov Andersen)
MajHasager har interviewet unge palæstinensere på Vestbredden for atfå deres fortællinger om de landsbyer, deres bedsteforældreflygtede fra i 1948.

Steder de fleste af de unge aldrig selv har haftmulighed for at se. Med det privilegium at være – om ikkeverdensborger så i det mindste ikke-palæstinenser – har hunkunnet krydse grænsen til Israel, opsøge de beskrevne steder ogbringe et billede med tilbage.

Tredjegenerationserindring
”Jegvar optaget af idéen om nedarvet erindring,” forklarer Maj Hasagerom motivationen for ikke at få historien om de palæstinensiskelandsbyer fra dem, der selv flygtede derfra, men i stedet atundersøge hvad der sker med disse erindringer efter tre generationeri flygtningelejre eller eksil. 

”Dethar været vigtigt for mig, at der har været en følelse afligeværdig udveksling,” fortæller hun.

Maj Hasager: Al-Jamassin, 2010 (Foto: Anders Sune Berg)
Maj Hasager: Al-Jamassin, 2010 (Foto: Anders Sune Berg)

”Jegkommer og får deres historie. Til gengæld tager jeg ud og finder deher steder, som ikke længere eksisterer på noget kort. Sådokumenterer jeg, hvad der findes der i dag, og vender tilbage meddet.”

Påde fleste billeder er der stort set intet tilbage fra den oprindeligelandsby, men palæstinenserne får selv lov at udvælge det billede,de mener bedst repræsenterer deres fortælling.

Nårvirkeligheden kolliderer med forestillingen

Maj Hasager: Al-Abassiyya, 2010 (Foto: Anders Sune Berg)
Maj Hasager: Al-Abassiyya, 2010 (Foto: Anders Sune Berg)
I detøjeblik Maj Hasager viser fotografierne til de unge palæstinensere,udløser det dog nogle stærke reaktioner, for så kollidererforestillingerne med det virkelige billede af det sted, de harmistet tre generationer tilbage.

”Det har været meget dobbelt,”fortæller Hasager. ”De føler, at jeg har fundet deres by, mensamtidig har jeg givet dem en virkelighed, de egentlig ikke villehave.”

Enenkelt insisterede så kraftigt på, at det billede, Maj Hasagerviste ham, ikke kunne repræsentere hans families landsby, at hunmåtte tage tilbage og lede efter et nyt motiv.

”Efterfølgende harjeg tænkt, at det egentlig var forkert, for jeg tog hans vrede påmig som skyld, og på en eller anden måde reflekterede det tilbagepå hele projektet.”

”Minmangel på succes i at tilfredsstille hans forestillingsbillede varjo det, hele projektet handlede om,” siger Maj Hasager og uddyber,at mens forestilling og virkelighed kolliderer, vil billedet afvirkeligheden også se vidt forskelligt ud, afhængigt af hvem manspørger.

Maj Hasager: Al-Tira, 2010 (Foto: Anders Sune Berg)
Maj Hasager: Al-Tira, 2010 (Foto: Anders Sune Berg)

Hvadnu hvis?
MajHasager har ikke nogen forestilling om, at hun nu har revolutioneretverden, eller at livet på Vestbredden ser meget bedre ud, efter athun har været der. ”Men jeg har i det mindste formidlet den herfortælling,” siger hun. ”Der er mange, der ikke ved, at derstadig bor helt vildt mange flygtninge i flygtningelejre påVestbredden efter mere end 60 år.”

Dehelt konkrete steder, Maj Hasager har indfanget i sine billeder, haren ekstremt stor betydning i konflikten omkring palæstinensernes rettil at vende tilbage. Men de er også omgærdet af et kollektivt tabuhos begge parter, for hvad nu hvis palæstinensernefaktisk får lov at vende tilbage en dag?

Detspørgsmål står ubesvaret hen, men Maj Hasager oplever, at hun somkunstner får lov til at komme tættere ind på livet afpalæstinenserne såvel som israelerne i sin praksis, end de flestejournalister gør.

Hvadkan man her?
PåRoskilde har kunsten ofte en særlig interaktiv karakter. Det skalvære actionpacked, handlingspræget og workshopbaseret for rigtigtat fænge midt i festivalens vildskab.

Udstillingscontaineren i Art City. Foto: Maj Hasager)
Udstillingscontaineren i Art City. Foto: Maj Hasager)
Udstillingen inviterer til refleksion og dialog (Foto: Ask Kæreby)
Udstillingen inviterer til refleksion og dialog (Foto: Ask Kæreby)

MajHasager er også flere gange blevet mødt med et ”hvad kan manher?”, når festivalgæsterne er trådt ind i den container, hvorbillederne er udstillede.

Hunsynes dog, det er interessant at bryde med idéen om, hvordan manformidler sådan et sted og faktisk vise nogle ganske formaliseredeværker i den kontekst. ”Det, jeg har oplevet ind til nu, er, atdet bliver et refleksivt rum,” fortæller Maj Hasager.

Festivalgæsterne kommer ind, kigger sig lidt omkring, sætter sigmåske ned med en øl og forholder sig til, hvad der er på spil iværkerne.

Vis billedserie

Udstilling

Memories of Imagined Places

26 jun 2011 3 jul 2011

Maj Hasager

Roskilde Festival
Se kort og tider

Kommentarer

Del artiklen

'Drømme fra Vestbredden'

Facebook