Dramatisk. Totalt. Kirsty.

Kirsty er en imaginær figur med karakteristisk brunt storkrøllet hår. Hun er også en nær bekendt af modedesigneren Anna Gulmann og billedkunstneren Hannah Heilmann. Kirsty var nemlig Gulmanns fitive muse, som fungerede som inspirationskilde for designerens to årlige modekollektioner.

Heilmann var, som medlem af kunstnergruppen Ingen Frygt, med til at lave en række genstridige historier om Kirsty i Gulmanns særprægede modekataloger.

Anna Gulmann har nu skrinlagt sit arbejde med det kommercielle modedesign og Hannah Heilmann har forladt Ingen Frygt. Alligevel er det tydeligt at mærke, at ingen af de to kvinder er færdige med Kirsty, og de lægger heller ikke skjul på, at der er opstået en slags følelsesmæssig tilknytning til den tidligere imaginære muse:

”Absolut”, svarer Heilmann resolut, og Gulmann supplerer:
“Ja, det er ligesom at have en fælles ven, som vi begge rigtig godt kan lide”.

Delebarn som omdrejningspunkt
Behovet for at undersøge Kirstys tvetydige person er intakt. Man kan eksempelvis forvente, at Kirsty for første gang nogensinde kommer til at optræde i en dragudgave i den kommende udstilling i Grafikernes Hus fra 11. februar 2011.

Arbejdstitlen er Kirsty-arkiverne, og totalværket kommer til at tage form som en korrespondance mellem Anna Gulmann i København og Hannah Heilmann, der befinder sig på et artist residency i New York:

“Det bliver en installation, noget måske også mere gennemgribende end hvad man ofte ser i Grafikernes Hus”, fortæller Heilmann og Gulmann tilføjer kryptisk:

“Det bliver faktisk ret tekstilt. Dramatisk. Totalt. Kirsty”.

Fra selskabsmaskine til uvenlig og mystisk
Men udstillingen er mere end blot en kærlig fortælling om en gammel påklædningsdukke. Den trækker tråde til eksistentielle temaer om projektion, modstand og kvinderoller:

“Historien om Kirsty er måske på mange måder historien om nogle bestemte fortællinger, man lægger ned over sit liv”, fortæller Heilmann og fortsætter:

“Kirsty er en meget sammensat og temmelig uudgrundelig karakter. Hun reflekterer en masse af kulturens menneske- og kvindebilleder… I sin tid gav Anna hende jo et nyt erhverv for hver kollektion, og de billeder vi lavede af hende afspejlede en masse kulturelle klichéer omkring funktionalitet og servilitet, men også det modsatte. Somme tider er Kirsty en halvtredserdrøm af en selskabsmaskine, og somme tider er hun decideret uvenlig og mystisk”.

Frihed til at være det hele på én gang
Kirsty har igennem tiden været både haveinteresseret, rejseentusiast og skakspiller og naturligvis været passende klædt på til de forskellige aktiviteter. Hun har visualiseret række nørdede arketyper og en frihed til at vælge, hvad og hvordan man gerne vil være som menneske:

“Noget af det jeg synes, der er mest interessant ved Kirsty er, at hun efterhånden er blevet fortalt af mange forskellige personer – af Ingen Frygt i katalogerne og i filmen og af en hel del performere, modeller og iscenesættere, som har kanaliseret og personificeret hende til modeshows. Og alligevel har hun nogle gennemgående personlighedstræk”.

Kunstens og modens sprog
De to kreative kvinder har kendt hinanden siden folkeskolen, men udviklingen af Kirsty var det første professionelle projekt. Deres baggrunde, som henholdsvis billedkunstner og designer, ligger som en implicit force i deres projekter, men er ikke noget, de spekulerer meget over:

“I arbejdet med katalogerne har vores forskellige afsæt skabt en del spænding, som jeg synes, har gjort det rigtig spændende og frugtbart, omend det ikke ligefrem har gjort det lettere at opnå kommerciel succes i modebranchen”, forklarer Anna Gulmann.

“Men jeg tænker ikke så meget på, at Hannah er billedkunstner, og jeg er designer i den udstilling, vi arbejder på nu”, fortsætter hun og fortæller, at den kommende udstilling vil bære præg af ønsket om at udfordre og overskride hinandens kunstneriske domæner,
og derved udvide grænserne for kunsten, såvel som moden.

Afslappet møde mellem teori og praksis
Begge kvinde har også en akademisk uddannelse inden for henholdsvis Visuel Kultur og Kunsthistorie:

“Det udvider vores fælles referencerammer, men den teoretisk tilgang fylder ikke så meget i selve arbejdet.  Det er ekstra lag til diskussion, men det er ikke det, der gør vores projekter flotte og færdige”, forklarer Gulmann og Heilmann supplerer:

”Jeg tror, at vi arbejder sådan som så mange andre – man har en ramme, som man hitter på indenfor – og efterhånden som man hitter på, så teoretiserer man det; fordi man bliver artikuleret omkring de sammenhænge, der opstår i takt med, man skaber”.

Anna Gulmann afslutter med at fastslå, at Kirsty Arkiverne er endnu en tribute til en ret så sammensat dame og friheden til at være det hele på én gang.