Doktor Stockter formoder jeg…

Man ville virkelig ønske at møde ham personligt, for udstillingen Landskabssimulationens Stedsegrønne Tumleplads på Beaver Projects er et værk af en helt særpræget kunstner. Det er helt åbenlyst. Den herboende tyske Hartmut Stockter vækker tanker om en nørdet og excentrisk opfinder, der har viet sit liv til at komme nærmere, genopdage og simulere naturen.

At lære med kroppen
Det er den proces, man som publikum træder ind midt i, og det helt konkret. For doktor Stockter har skabt værker, hvor man kropsligt kan indgå i projektet og erfare på et personligt plan, hvor blandt andet lyden fra fårekyllinger stammer fra: Fra en violin monteret under vingen selvfølgelig…

Zirp siger fårekyllingen
I udstillingsrummet mødes man af de tre store værker: Zirpsimulator (rygpartiet fra en fårekylling simuleret i aluminium, hvor venstre vinge kan bevæges, hvilket fremkalder en hæs, hvislende tone fra violinen monteret på indersiden af den modsatte vinge. “Zirp” er iøvrigt betegnelsen for fårekyllingens lyd på tysk), Engsti – menneskehjul (en trædemølle med indlagt snoende engsti) og Landskabsforfølgelse (et romantisk landskabsmaleri med stativ, der kan monteres om overkroppen, så det hænger halvanden meter fra forfølgeren som en gulerod foran æslet).

Underjordsperiskop og nullerbakker
Udstillingen viser også en håndfuld af hans andre værker, der illustrerer projektets enorme omfang: Et panoramaperiskop, en flaskekran, et underjordsperiskop med indbygget bor og lys og et simuleret landskab af nullermænd med træer og bakker, der kan betragtes gennem en lup.

Alle simuleringer, der aldrig virker helt, men tilnærmer sig naturen ud fra en ret særegen betragter: Hartmut Stockter. En moderne daytripper (ausflügler) som han kalder sig.

Et liv og en bog
Endelig kan man også få et kig i hans bog og mentale atlas, Landskaber, med optegnelser af dyr han har set, opfindelser han vil lave og erfaringer og tanker fra hverdagen som tysk kunstner og naturromantikker i dagens meget naturdiskriminerende, oplevelsesøkonomiske Danmark.

Altsammen i tysk pertentligt orden og i et sprog fra romantikken og videnskabens 1700-tal med skulderstropper på bagsiden, så den let kan transporeteres ud i naturen, hvor “nye” dyr og oplevelser kan registreres og tegnes ind.

Simuleringens virkelighed
Alle disse værker er i sidste ende udtryk for en utopi, der naturligt toner frem i Stockters ambitiøse simuleringsprojekt. For den tilnærmelse, som simuleringen er udtryk for, bliver naturligt nok aldrig til egentlig oplevelse (ofte er det nærmere tanken, der synes at fungere..) eller natur for den sags skyld. Det er simuleringens virkelighed og tragik.

Simuleringens umulighed
På samme måde er værket Landskabsforfølgelse udtryk for det umulige i simuleringen. Med det påmonterede landskabsmaleri af den klassiske, romantiske slags kan man bevæge sig rundt i det moderne byrum uden nogensinde at komme simuleringen (maleriet) nærmere end en halvanden meter.

Det er på en måde paradoksalt, at Stockter selv udtrykker denne utopi så bogstaveligt i sine værker. Er han i gang med at afmontere sit livsværk? Eller er vi bare ved at få et indblik i, hvad det egentlig handler om: Den uoverkommelige distance, som Stockter gang på gang udfordrer med periskoper og opfindsomt hardware for at komme nærmere og nærmere naturen?

Kunst er simulering
På Beaver Projects skitseres det livsprojekt, som Stockter har viet sit kunstneriske (og private?) liv. Og heldigvis smitter hans begejstring i kraft af hans udtalte fascination og fantastiske simuleringer, også selvom de aldrig bliver mere end en tilnærmelse. Men har kunst nogensinde været andet?

Det gør i hvertfald kun værkerne mere interessante (og til tider fantastisk morsomme) som kunst. Vi kan nu få et lille, men utroligt indblik i det her enorme projekt. Og det er en sjælden kunstoplevelse, som jeg ikke har set magen til.