Det skal du se! uge 42

Det skal du se! uge 42

Chen Zhe: Towards Evenings – Dusk, 2020.

Så er der efterårsferie og dermed atter højsæson for gode kunstoplevelser. Vi anbefaler her et udvalg af kunstudstillinger, som du ikke må gå glip af.

Galleri Image
21 okt – 18 dec, Chen Zhe: Towards Evenings: My Heart

Chen Zhe arbejder med tusmørke som et æstetisk, psykologisk og videnskabeligt fænomen; et kulturelt oprindelsessted for kreativitet, forestillinger, leg og drømme – særligt med udgangspunkt i research af historisk materiale.

Kunsthal Aarhus
14 okt 20228 jan 2023, Minimalism-Maximalism-Mechanissmmm

Udstillingen præsenterer forskellige tilgange til dét at skabe en udstilling. ’Minimalisme’ peger på den historiske kunstbevægelse, ’maksimalisme’ kan ses som et modstykke hertil, og ’mekanisme’ illustrerer, hvorledes også kunsten er sammensat af systemer.

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
14 okt 2022 – 10 apr 2023, Tal R og Mamma Andersson – omkring Hill

Måske gør psykisk sygdom en kunstners værker mere intense, mere vedkommende? Udstillingen præsenterer en række nye værker af Tal R og Mamma Andersson, som er inspireret af den svenske kunstner, C. F. Hill, og de værker, han skabte, mens han led af skizofreni.

Emil Grüner & Sylvester Vogelius: HYPERMNESIA (by Year-Long Midnights), metal, træ, isomalt, voks, sirup, keramik, tankstation-bamse, LED-lys, harpiks, ledninger, plastikrør, kabeldæksler, græs, mos, 3D-print, brystpumpe, ganoderma applanatum svamp, højttaler, iPhone 8 plus, 2022, detalje. Foto: Sylvester Vogelius © the artists and Matteo Cantarella, Copenhagen.

Matteo Cantarella
14 okt – 13 nov, Emil Grüner & Sylvester Vogelius: Somagnosia

Grüner og Vogelius’ tværfaglige praksis beskæftiger sig med begreber som queer identitet, tilpasning og fællesskab filtreret gennem skulpturelle indgreb, installationer og skrivning, og inkluderer ofte personlige genstande, mikroorganismer og fundne materialer.

Nikolaj Kunsthal
14 okt – 27 nov, Yujin Jung & Eli Ståhl: Intervals #2

En video- og lydinstallation omhandlende en hvidløgsfabrik i en spekulativ fremtid, hvor arbejderne deler personlige historier om deres mødre. Arbejdernes fortællinger flettes sammen med den koreanske skabelsesmyte om Bedstemor Mago og kunstnerens minder om sin egen bedstemor.

Galleri Tom Christoffersen
14 okt – 12 nov, Anette Abrahamsson: Escapisme

Malerierne tager sit udgangspunkt i billeder downloadet fra internettet og blev skabt under Covid-perioden, der for mange mennesker repræsenterede en tid i relativ isolation. Drømmen om fremmede destinationer fremstår som et stærkt element i maleri-serien.

Del artiklen

'Det skal du se! uge 42'

Facebook