Det skal du se! Uge 4

Det skal du se! Uge 4

Ebbe Stub Wittrup: Botanical Drift. Pressefoto.

Redaktionen anbefaler weekendens udstillingsåbninger, som du ikke må gå glip af.

Copenhagen Contemporary
23 jan – 17 maj  Ebbe Stub Wittrup: Botanical Drift
Billedkunstner Ebbe Stub Wittrup stiller spørgsmålstegn ved national identitet og kulturel ejerskab. Stub Wittrup, der i særdeleshed er kendt for sine fotografiske værker, viser en anden side af sin kunstneriske praksis med fire installationer.
Fernisering onsdag d. 22 januar kl. 18-21

Louisiana Museum of Modern Art
23 jan – 17 maj  Ann Veronica Janssens: HOT PINK TURQUOISE
Belgiske Ann Veronica Janssens indtager Louisiana med sine skulpturer, der bruger rummet som scene for sanselig udfoldelse. Man kan opleve eksempler på Janssens snart fire årtiers virke og produktion.
Fernisering onsdag d. 22 januar kl. 17.30-22

Museet for Samtidskunst
24 jan – 6 maj Peter Voss-Knude: The Anti-Terror Album
Peter Voss-Knude vender begrebet anti-terror på hovedet; for ham stammer terroren fra vores egen frygt og fordomme, og den virkelige terror er ifølge ham ikke en ekstern trussel. Kunstneren giver bud på alternative former for terrorsikring, ligesom musikken fra The Anti-Terror Album også er en form for terrorsikring.
Fernisering torsdag d. 23 januar kl. 17.

Claus Egemose: Historie i sten med stor bort.

Kunsthal NORD
25 jan – 13 apr INDOORS: Claus Egemose, Allan Gabi & Michael Mørk
På Kunsthal NORD kan man opleve både Egemose og Mørks egne værker samt deres fælles projekt under aliaset Allan Gabi. Udstillingen undersøger overordnet, hvordan rum præger  kunstværker, og hvordan kunstværker præger rum.
Fernisering lørdag d. 25 januar kl. 13.

Art Herning 2020
24 jan – 26 jan
Du kan møde nogle af landets førende gallerier, der har medbragt hundredvis af værker fra internationale, landskendte og nye talentfulde kunstnere, på den 23. udgave af kunstmessen Art Herning.

Del artiklen

'Det skal du se! Uge 4'

Facebook