Det skal du se! Uge 32

Det skal du se! Uge 32

Karen Land Hansen. Pressefoto.

Overalt i landet er der gode muligheder for spændende kunstoplevelser. Her anbefaler vi nogle af de udstillinger, der lige er åbnet eller åbner snart.

Danske Grafikeres Hus
7 jul – 30 aug Karen Land Hansen: GRAFIK BIONIK – Havlandskab
I udstillingen udforsker Karen Land Hansen havlandskabet som motiv. Værkerne tager udgangspunkt i forholdet mellem menneske, natur og teknologi, samt hvordan mennesket udvinder, omformer og bearbejder naturen og dens ressourcer.

Møstings Hus
8 aug – 20 sep J. V. Martin: Den sidste avantgardist
J. V. Martin var medlem af avantgardegruppen Situationistisk Internationale og udtrykte sig i markante vendinger, provokerende happenings og i et legende billedsprog. Udstillingen emmer således af humor, leg, røverhistorier og radikal politisk stillingtagen.

SPECTA
7 aug – 12 sep Forandringens tid / Tid til forandring
SPECTAs nye gruppeudstilling består af tre dele, som kan ses på forskellige tidspunkter i løbet af udstillingsperioden. Overordnet set beskæftiger udstillingen sig med dystopiske emner som eksempelvis virus, fordomme, Brexit og undertrykkende myndigheder. Med blandt andet Ditte Ejlerskov, Frances Goodman og Peter Holst Henckel.

Rikke Ehlers Nilsson: Studie til patchwork. Pressefoto.

Skitsehandlen
8 aug – 29 aug Mia Helmer og Rikke Ehlers Nilsson
Mens Mia Helmers værker er dybt personlige og lavet til én person, består Rikke Ehlers Nilssons sort-hvide papirværker af enkle geometriske figurer, der kan udvides i det uendelige. Præsentationen er en del af en udstillingsrække om kunstneres arbejdsprocesser.

Kunsthal NORD
1 aug – 17 okt Bodil Nielsen: Inside Colour
En ny omfattende totalinstallation, der viser billedkunstens potentiale til at skabe sansebårne og konceptuelle associative rum. Udstillingen udforsker sammenhænge mellem farvers og stofligheders indbyrdes relationer.

Udstillingsstedet Spanien 19c
8 aug – 23 aug Signe Boe: Tons of tuns and tones on tones
I udstillingen oversættes ord og lydbilleder til fysiske genstande, og sprogets materielle aspekter fremhæves. Kunstneren viser, hvordan mønstre fra én tid gentager sig i senere tider.

Del artiklen

'Det skal du se! Uge 32'

Facebook