Det skal du se! uge 25

Det skal du se! uge 25

Eleanor Ray: Wyoming, 2018. Fra udstillingen Invincible Summer på Galerie Mikael Andersen.

Galerie Mikael Andersen
22 jun – 18 aug  Invincible Summer
Invincible Summer præsenterer syv forskellige kunstnere, som alle arbejder med maleri og skulptur. Tilfælles har de også, at de fortolker den menneskelige figur i glædesfyldte kunstværker, som beskæftiger sig med den menneskelige tilstand og følelsen af uovervindelighed. Men denne følelse bliver næsten uundgåeligt efterfulgt af en følelse af skrøbelighed, for når alt kommer til alt, er intet i virkeligheden uovervindeligt.
Fernisering fredag 22 jun kl 17-19

Den Frie Udstillingsbygning
23 jun – 16 sep  Department of Voids – Den Frie
Kunstnerduoen benandsebastian står bag Department of Voids – Den Frie, som handler om tvivl og tankeaktivitet på den ene side og om eksklusivitet og ekspertviden på den anden. Udstillingens afsæt er to tomme transportkasser, som forsvandt fra en københavnsk museumssamling. Alle oplysninger om kassernes indhold gik tabt, og tankeprocesser i forbindelse med gætteri udgør et af flere konceptuelle lag på udstillingen.
Fernisering fredag 22 jun kl 17-00

23 jun – 19 jul  The Magic of Vinyl, Terror & Horror
I snart femten år har kunstnerduoen Vinyl, Terror & Horror modificeret og ‘smadret’ vinylmediet på alle tænkelige måder. Udstillingen på Den Frie er deres hidtil største solopræsentation, hvor publikum præsenteres for oplevelser, som udfordrer menneskets umiddelbare afkodning og perception af lyd, skulptur, timing, fiktion og virkelighed, og som vender op og ned på opfattelser og erfaringer af verden.
Fernisering fredag 22 jun kl 17-00

Del artiklen

'Det skal du se! uge 25'

Facebook