Det skal du se! uge 13

Det skal du se! uge 13

Sophia Kalkau: Black Matter, 2012. Foto: Pressefoto

Kunsten
28 mar – 11 aug  Sophia Kalkau: Stoffet og ægget
Kalkaus skulpturer er kendetegnet ved deres geometrisk enkle, lette og rene udtryk. Skulpturerne optræder ofte som rekvisitter i hendes fotografier, så de geometriske grundformer – cirklen, ovalen, kuglen og kuben – indgår sammen med kunstnerens egen krop i en form for underfundige hybrider.

Kunsthal Aarhus
30 mar – 24 apr KP19 & SPRING19
Kunstnernes Påskeudstilling giver både etablerede kunstnere og nye talenter mulighed for at præsentere deres værker for et større publikum. Censurkomitéen har i år udvalgt 59 værker af 38 kunstnere.
Fernisering lørdag 30 mar kl. 14-17

Fyns Grafiske Værksted
30 mar – 30 apr  Japan / Grafik
Japan har en lang og frodig tradition for farvetræsnit udført fra flere blokke med vandfarver – såkaldt Mokhuanga. Udstillingen præsenterer grafik med forskelligt tilhørsforhold til denne japanske tradition.
Fernisering lørdag 30 mar kl. 11

 

Warhol
Warhol 1968. Foto: Pressefoto

Moderna Museet Malmö
30 mar – 8 sep  Warhol 1968
1968 var et skelsættende år – også for Andy Warhol, for blot et par måneder efter hans første museumsudstilling i Europa blev han udsat for et mordforsøg. Efterfølgende søgte kunstneren nye veje og blev mere kommercielt beregnende.

KANT
29 mar – 28 apr  Tuukka Tammisaari: Assorted
Tuukka Tammisaari er med sin vegetabile motivverden forfriskende uortodoks. Med stor frimodighed bevæger han sig fra dels ganske små til mægtige lærreder og fra billeder med en mængde farver og genkendelige former til en overraskende reduktion og enkelhed.
Fernisering fredag 29 mar kl. 17-19

Officinet
30 mar – 21 apr  Ingrid Kæseler: Extract
Extract er en maleri-installation, der skubber til vores trang til at skabe mening og til at se sammenhænge. Fire frithængende membraner af florlet, bemalet gaze synes næsten at svæve i rummet. De hænger side om side og skaber gennem transparens og spejling et tredimensionelt maleri, hvor alle lag er synlige.

Del artiklen

'Det skal du se! uge 13'

Facebook