Det skal du læse! Februar 2020

Det skal du læse! Februar 2020

Jan Skovgaard: RE_FLOWER 10 (no. 6), 2016.

Til et nyt årti hører nye læseoplevelser. Kunsten.nu anbefaler nye publikationer der skyder 2020 igang med fotografi, filosofi og fiktion.

RE-flower

af Jan Skovgård

Jan Skovgaard: RE-flower. Arkhest.

Bogen RE-FLOWER af billedkunstneren Jan Skovgård er en præsentation af 80 udvalgte værker fra 20 udvalgte serier fra perioden 2009-19. Hver serie ledsages af en tekst om værkerne og deres motiviske udspring, ofte knyttet til kunstnerens konkrete møde med planter og plantedele på marken, i supermarkedet, ved soklen til et kunstmuseum og i andre overgangszoner mellem natur og kultur.

Antal sider:
Pris: 100 kr
Udgivelsesdato: 16. december 2019
Forlag: Arkhest

Læs mere her.

Det spektakulære samfund

af Guy Debord
oversættelse Louise Bundgaard & Gustav Johannes Hoder
efterord Mikkel Bolt & Dominique Routhier

debord det spektakulære samfund antipyrine
Guy Debord: Det spektakulære samfund, Antipyrine.

Debords klassiske værk Det spektakulære samfund (tidligere kendt som Skuespilsamfundet) foreligger hermed i ny dansk oversættelse. Bogen består af lige dele totalfilosofisk teori og kritik af det kapitalistiske varesamfund. Guy Debord beskriver den samfundsform, der skabes gennem varer, billeder og ideologi, og som i 1960erne var ved at materialisere sig over hele verden. Med sine kritiske détournementer af Marx og Hegel står bogen i radikal opposition til reklamegørelsen af sproget og er mere aktuel i dag end nogensinde før.

Antal sider: 
Pris: 200 kr
Udgivelsesdato: 5. februar 2020
Forlag: Antipyrine

Læs mere her.

Hanne Lise Thomsen

af Hanne Lise Thomsen

Hanne Lise Thomsen: <i>HANNE LISE THOMSEN</i>, Really Simple Syndication Press, 2019.
Hanne Lise Thomsen: HANNE LISE THOMSEN, Really Simple Syndication Press, 2019.

Hanne Lise Thomsen retter sig mod fotografi-interesserede, street art-entusiaster og kvindelige kunstnere, men er også et værdifuldt referenceværk for fagfolk såvel som kunstelskere. Det er en bog, der knytter bånd og styrker indlevelsen mellem de individer, der er gengivet i hendes projekter og de fodgængere, der oplever deres visuelle tilstedeværelse. På den måde italesættes en bred vifte af interesser fra æstetik, sociologi og politik, over magtdiskurser angående billeder i det offentlige rum, samtidig med at vores visuelle sanser stimuleres.

Antal sider: 160 
Pris: 220 kr
Udgivelsesdato: 2019
Forlag: RSS Press

Læs mere her.

Careless Nature

af Maria Finn

Maria Finn: Careless Nature. Space Poetry.

Med udgivelsen Careless Nature på Space Poetry samler billedkunstner Maria Finn fotografiske værker fra de sidste 20 år. Det drejer sig om arbejder, som dokumenterer grønne urbane omgivelser og andre landskaber, der udfordrer vores opfattelse af, hvordan disse skal bruges og indrettes. Sammen bliver fotografier og tekst til fiktion, som reflekterer over tilstedeværelse, krop og temporalitet.

Antal sider: 72
Pris: 125 kr
Udgivelsesdato: 22. januar 2020
Forlag: Space Poetry 

Læs mere her.

OMSLAG 2020

red. Kamilla Jørgensen og Tanja Nellemann Kruse

omslag 2020 antipyrine
OMSLAG2020, Antipyrine.

20 forfattere og 20 billedkunstnere åbner 2020 med en stak omslag til det, der kunne være fremtidens bøger – 40 omslag (+ 1 ekstra) til fiktive udgivelser. Der er altså tale om omslag uden indhold, omslag til bøger, hvor form, indhold og genrer spænder fra poesi til teori.

Kunstnernes forudsigelser og fremskrivninger af bogmarkedets udgivelser rummer alt fra biologi, feminisme, dystopi, lister, regelsamlinger og brugsanvisninger, tomhed, spejlinger, politik og samfundssatire, poesi, appropriation, manifester, science fiction, angst og geometri.

En blomsterbuket til starten af det nye årti.

Antal sider:
Pris: 200 kr
Udgivelsesdato: januar 2020
Forlag: Antipyrine 

Læs mere her.

Disparition (försvinna)

af Lasse Krog Møller

Lasse Krog Møller: Disparation. *(asterisk)

DANSEINSTITUT, Molkerei, Tabacchi og Egense Kro & Motel er bare nogle af de forsvindende, udviskede og forvitrede facadetekster, der gengives i Lasse Krog Møllers Disparition (försvinna) – fotografisk registreret i Berlin, Dublin, Lissabon, Rom, men også nære lokaliteter som Amager, Aalborg og Aarhus.

Bogens nøgterne sort-hvide billeder peger i kraft af mængden på de ‘døde’ halvopløste teksters udbredthed i byrummene – og den nogenlunde ensartede fremtoning, der karakteriserer dem uanset geografisk placering.

Antal sider: 144
Pris: 260 kr
Udgivelsesdato: december 2019
Forlag: *(asterisk) 

Læs mere her.

Læs også anbefalingerne fra december 2019 her.

Del artiklen

'Det skal du læse! Februar 2020'

Facebook