Det nordiske mellem romantik og realisme

Det nordiske mellem romantik og realisme

Olafur Eliasson, Din blinde passager, 2010, Installation at ARKEN Museum of Modern Art, Denmark. (Foto: Studio Olafur Eliasson/neugerriemschneider, Berlin/Tanya Bonakdar Gallery, New York, © 2010 Olafur Eliasson)

Billedserie

En ny nordisk position? er en artikelserie skabt i samarbejde med konsten.net (SE) og kunstkritikk.no (NO)

Serien tæller seks interviews med markante stemmer på den nordiske kunstscene og hvert land vil bidrage med to artikler. Næste indslag er den 9. marts.

Seriebilledet er et værk af den norske kunstnerduo Ingrid Book og Carina Hedén (Militær utsikt angrepsfelt sør, 2008. Fra serien Militære Landskap.)

Over den nordiske kunst hænger en stemning af store vidder, tåge og lys. Det har en række store udstillinger ikke mindst vist verden. Jacob Wamberg kommenterer her det nordiske i forhold til landskabsmaleriets historie og dets plads i samtidskunsten.

Traditionelt har det nordiske hængt tætsammen med landskabet og naturen. Det er derfor oplagt at inddragelandskabsafbildningens historie i diskussionen af noget særegent nordisk ikunsten.

Jacob Wamberg har studeret landskabsmaleriet i det helt storeperspektiv med doktordisputatsen Landskabet som verdensbillede. I voresafsøgning af det nordiske i samtidskunsten mødes vi derfor denne gang medWamberg, der er professor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet.

Jacob Wamberg i sit kontor på Aarhus Universitet. (Foto: Carsten Nordholt)
Jacob Wamberg i sit kontor på Aarhus Universitet. (Foto: Carsten Nordholt)

Nordiske spor i samtidskunsten
Adspurgt om det nordiskes betydning i nutidens kunstmener Wamberg, at det nordiske både er noget, der kan ses og noget, der skalses ud over.  

”Man kan vel godt se en kunstner som Olafur Eliassonsom et resultat af den romantiske nordiske tradition. Hans intense brug af dennordiske kunsts kerneingredienser som rum, lys og tåge og den romantiske ogrefleksive ånd, der er over værkerne, skaber en aura af noget nordisk. Måskeværkerne også udstiller rummet, tågen og lyset og de stemninger, de skaber somen konstruktion, men bare dét at arbejde indgående med det, er vel nordisk. Mankunne også se en Jeppe Hein på samme måde.“

“Men tager man en kunstner som Jens Haaning, har jegsvært ved at se noget som helst særlig nordisk ved ham – snarere arbejder hanpå at dekonstruere det nationale og arbejder derved internationalt. Det gælderogså for den internordiske duo Elmgreen og Dragset”.

Netop Elmgreen og Dragset stod for den fællesnordiske pavillon ved den sidste Venedig Biennale i 2009. Deres udstilling TheCollectors inkluderede netop en række ikke-nordiske kunstnere.

Er det nordiske mirakel at komme ud over detnordiske?
Kuratoren Hans Ulrich Obrist udråbte i 1998 et ’nordicmiracle’ på baggrund af den succes kunstnere fra de nordiske lande da varved at få på den internationale scene. Jacob Wamberg er dog skeptisk overfordet specifikt nordiske ved den skandinaviske samtidskunsts aktuelle succes.

”For mig at se, handler det mere om konjunktur- ogbranchemæssige forhold. Og at der indfandt sig en professionalisme på dettidspunkt blandt kunstnerne i de nordiske lande, så de kom i fuld omgangshøjdemed den internationale scene. Jeg er skeptisk overfor, at det skulle væredrevet af en nordisk ånd.”

“Lad mig nævne et parallelt eksempel: Der har joværet så meget snak om det nye nordiske køkken og et gastronomisk boom for detdanske køkken med Noma og den følgende nye værdisætning af madtemplerne. Såskulle det være noget specifikt dansk eller nordisk? Er det ikke snarere fordi,der har været nogle dygtige kokke, der har frigjort sig fra det tunge,germanske køkken, som vi ellers regner som vores, og i stedet gået i livtag medet nyt internationalt køkken?”

Det er måske også sådan, vi skal se det ’nordiskemirakel’ i kunsten. At man har kunnet komme ud over det nordiske og nationale?

Den sidste nordiske kunstner
”Den sidste kunstner, der for alvor ville detnordiske, var for mig at se Asger Jorn. Han så sig som arbejdende på en nordiskurgrund og så et progressivt potentiale i at finde tilbage til de primitiverødder i den.” Også han arbejdede dog yderst internationalt og var tidligt udeog prøve kræfter med kunsten udenfor Nordens grænser.

Udstillingsview fra den aktuelle udstilling JORN INTERNATIONAL på ARoS. (Foto: Ole Hein Pedersen)
Udstillingsview fra den aktuelle udstilling JORN INTERNATIONAL på ARoS. (Foto: Ole Hein Pedersen)

“Jorns arbejde for det nordiske i kunsten faldersammen med de sidste bestræbelser på en tættere politisk samling af Norden.Siden har det været den større internationale scene, der har skullet tænkes i,uanset om det har været kunst eller politik. Så det er i forhold til denne, viskal tænke det nordiske i dag, hvad enten det handler om det særligt nordiskeeller netop at komme ud over det.”

Asger Jorn: Im Flügelschlag der Schwäne, 1963. Tilhører Stedelijk Museum, Amsterdam. Foto Stedelijk Museum, Amsterdam © Donation Jorn, Silkeborg.
Asger Jorn: Im Flügelschlag der Schwäne, 1963. Tilhører Stedelijk Museum, Amsterdam. Foto Stedelijk Museum, Amsterdam © Donation Jorn, Silkeborg.

Det nordiske som blockbuster
Der er et bemærkelsesværdigt sammenfald mellem titlenpå Wambergs disputats Landskabet som verdensbillede og udstillingen Verdensom landskab. Nordisk landskabsmaleri 1840-1910, som turnerede blandt denordiske nationale kunstmuseer fra 2006 til 2008. Der er dog en markantforskel:

I afhandlingen ses landskabsafbildningen som etprodukt af menneskets udvikling og tilegnelse af verden fremfor af bestemtesteders særpræg og ånd.

I udstillingen er det derimod landskabsmaleriet somet slutprodukt af det nationalt specifikke fra en bestemt tid, der fokuserespå. Den er dermed en af de seneste manifestationer af en udbredt interesse fordet nordiske landskabsmaleri fra det 19. århundrede.

Udstillingen NorthernLight: Realism and Symbolism in Scandinavian Painting, 1880-1910 kurateretaf Kirk Varnedoe på Brooklyn Museum i 1982 startede det nordiske museale boom,der har gjort forskellige varianter af nordisk landskabsmaleri fra romantikkentil symbolismen til sikre blockbustere.

Det er måske i virkeligheden denne bølge afudstillinger, der har givet det nordiske en så fremtrædende plads i kunsten. Dehar måske ligefrem skabt en ideen om det nordiske og en særlig guldalder ikunsten.

Guldaldermyten   
Ifølge Wambergs historiske undersøgelse aflandskabsmaleriet er guldaldermyten vigtig for udviklingen af landskabet som ettema i kunsten.

”Guldaldermyten omhandler menneskets bevægelse fra enideal tilstand i harmoni med naturen til en falden tilstand. Før syndefaldet erder evigt forår, og naturen er så frugtbar, at menneskene ikke behøver atarbejde, men har naturens goder indenfor umiddelbar rækkevidde”, som det sigesi afhandlingen (s. 10). Den moderne landskabsafbildning, der opstår i1400-tallet veksler netop mellem sværmen for den oprindeligelige guldaldersnaturtilstand og det moderne, kultiverede landskab.

Sværmeriet for det nordiske landskab og ikke mindstnutidens interesse for det kan ses som et udtryk for en guldaldermyte. Noget,der bliver ganske eksplicit gennem, at vi kalder første halvdel af 1800-talletsdanske kultur for ‘Guldalderen’.

Moderne verdensbillede i Norden
Landskabet som verdensbillede handler, som undertitlen angiver, om ”Naturafbildning ogkulturel evolution i Vesten fra hulemalerierne til den tidligere modernitet”.

Den beskriver, hvordan afbildningen af landskabetviser en evolutionær udvikling frem mod den moderne verdensforståelse, først ogfremmest gennem udviklingen af dybdeperspektiv. Simultant med udviklingen afselvbevidstheden afbildes landskaber med tiltagende dybdeskarphed, er tesen,der kan virke kontroversiel i en tid, hvor man nødig taler om kulturelevolution.

Edvard Munch, Måneskin, 1895, Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo. Fra udstillingen Verden som landskab. Nordisk landskabsmaleri 1840-1910.
Edvard Munch, Måneskin, 1895, Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo. Fra udstillingen Verden som landskab. Nordisk landskabsmaleri 1840-1910.

Den moderne landskabsafbildning udviklede sig iEuropa nord for Alperne.

Menneskefiguren nedtones som altings centrum, såkunsten for alvor kommer ud over menneskekroppen. Nyudviklingen i nord svarerderfor til det kopernikanske verdensbillede, som astronomen Nikolai Kopernikus(1473-1543) skabte, hvor jorden og dermed mennesket ikke længere er universetscentrum, men i stedet er placeret i et uendeligt univers.

Måske er det denne bevidsthed, der har skabt dennordiske dyrkelse af uendelige vidder?

Det nordiske sublime
”Mens den sydeuropæiske kunst har haft det skønne ogharmoniske som mål, har den nordiske (her i betydningen nordeuropæiske fremforstrengt skandinaviske) givet afkald på skønheden og snarere haft det sublimesom ideal. Altså det overvældende, der indgyder både fryd og frygt. Det gørbåde mennesket af- og almægtigt, som de ensomme vandrere på de store vidder,der optræder så ofte i den nordiske kunst. Ikonet for det må være Caspar DavidFriedrichs Vandrer over tågehavet (1818) ”.

Det sublime blev måske ikke udtænkt i den nordiskevildmark, men dets definitive form blev det nordiske urlandskab. JohanChristian Dahls malerier, der introducerede det nordiske landskab på deninternationale scene, blev netop beskrevet som sublime og kunstnere fra foreksempel England og Tyskland rejste til de norske fjelde for at kunne oplevedet vilde, sublime landskab.

Romantik og realisme
Det sublime er en grundpille i ideen om det nordiske. En idé der finder situdtryk med landskabets autonomisering omkring år 1800. På et tidspunkt, hvorman har distanceret sig nok fra naturen til ikke direkte at være livstruet afden. For det nordiske er ikke kun det stormfuldt sublime i romantikken, menogså en fornuftig realisme, påpeger Wamberg.

“Det moderne nordiske landskabsparadigme svingernetop mellem nyttebetinget kontrol og et overmægtigt fravær af kontrol. Detindrammes af en stor interesse for de prosaiske skildringer af hverdagen ogdetaljerne på den ene side og så de store vidder med deres uberørte andethed ogen uragtig vildskab på den anden. Ikke mindst i Danmark, der ikke har samme mængderaf dramatisk, uberørt natur som de mere nordlige lande, er polerne af romantikog realisme tydelige.”

Et kritisk potentiale
I vekselvirkningenmellem kontrol og utæmmet natur anes konturerne for en anden pointe hosWamberg, når mennesket og kunsten forandres radikalt af den teknologiskeudvikling.

”Der er potentiale for en kritik af detmenneskecentrerede verdensbillede i landskabsmaleriet. I det modernelandskabsmaleri ses ofte en blanding af det kulturskabte og naturen, dervarsler en opblødning af de ontologiske skel mellem natur og kultur og afmenneskets endelige form.”  

“Landskabsafbildningen kan derfor være en altandet end stillestående og regressiv. Den har i stedet været genstand for enudvikling, der er ligeså vigtig som afbildningen af menneskefiguren, og dennordiske kunst har været en hovedscene her.”

Jacob Wamberg (f. 1961) er professor i Kunsthistorie ved Aarhus Universitet og med et særligt forskningsfelt knyttet til landskabet som både motiv og materiale. I 1986-1988 var han kunstanmelder ved Weekendavisen og sad i redaktionen på kunsttidsskriftet Periskop fra 1997-2002.

I de senere år har hans forskning kredset om billedkunstens placering i en større historie, der sammenskriver kulturens og naturens udvikling, og som har evolutionsbegrebet som fællesnævner.

Nogle af Wambergs centrale publikationer:

Totalitarian Art and Modernity, 2010

Landscape as World Picture : Tracing Cultural Evolution in Images, 2009

(med L.K. Hansen) Interface eller interlace?, 2005.

Landskabet som verdensbillede : Naturafbildning og kulturel evolution i Vesten fra hulemalerierne til den tidlige modernitet, 2005

Ikonet som dæmon, 2004

Næste indslag i En ny nordisk position? er den 9. marts.

'Det nordiske' har som begreb ændret indhold i de sidste 30 år. I 80'erne snakkede man om en nordisk identitet i samtidskunsten, særlig knyttet til idéer om naturen og det kunstneriske materiale. I 90'erne oplevede vi en nu orientering mod populærkulturen parallelt med en eksplosion af aktivitet på den nordiske kunstscene. Omkring årtusindskiftet døde dette nordiske 'boom' i samtidskunsten næsten helt ud.

Kan man stadig – i den globale tidsalder – snakke om en nordisk samtidskunst eller en nordisk kunstscene, eller er det et tomt begreb, der primært begrænser blikket? Norske KUNSTKRITIKK.NO, svenske KONSTEN.NET og danske KUNSTEN.NU har sat sig for at undersøge 'det nordiske' i fællesskab. Gennem seks interviews, to fra hvert hjemland, med en række markante stemmer fra den nordiske kunstscene i dag, vil vi forsøge at belyse spørgsmålet om en mulig ny, nordisk position i samtidskunsten?

Billedserie

En ny nordisk position? er en artikelserie skabt i samarbejde med konsten.net (SE) og kunstkritikk.no (NO)

Serien tæller seks interviews med markante stemmer på den nordiske kunstscene og hvert land vil bidrage med to artikler. Næste indslag er den 9. marts.

Seriebilledet er et værk af den norske kunstnerduo Ingrid Book og Carina Hedén (Militær utsikt angrepsfelt sør, 2008. Fra serien Militære Landskap.)

Del artiklen

'Det nordiske mellem romantik og realisme'

Facebook