Den Frie opgraderes

Den Frie opgraderes

Pressefoto.

Donation muliggør omfattende restaurering, udbygning og opgradering af Den Frie Udstillingsbygning

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilliget penge til fremtidssikring af Den Frie Udstillingsbygning.

J.F. Willumsens bygningsværk tilbageføres til sin originale udformning og udvides.
Tilbygningen som blev tilføjet i 1954 fjernes. I stedet etableres der en underetage under den eksisterende bygning.

Udover et ca. 170 m2 stort udstillingsrum med en loftshøjde på 4,5 m. etableres der arkiv, magasin, formidlingsrum, møderum, samt nye publikumsfaciliteter. Dertil kommer en café med udendørsservering i den nyetablerede have tegnet af landskabsarkitekten Günter Vogt.

Günter Vogt har tidligere stået for omformningen af pladserne og promenaderne ved Tate Modern i London og vandt i 2005 sammen med den danske tegnestue Entasis konkurrencen om en udviklingsplan for Carlsberg-området i Valby.

Donationen betyder ifølge bestyrelsesformand Jesper Christiansen, at Den Frie Udstillingsbygning nu får mulighed for at matche samtidens og fremtidens krav til udstillingspraksis.

Del artiklen

'Den Frie opgraderes'

Facebook