Debat om #MeToo i dansk kunstliv

Debat om #MeToo i dansk kunstliv

Snövit Snow Hedstierna: An Issue of Structure, Episode 7. Foto: Johanna Hanno

Billedkunstnernes Forbund inviterer til debatmøde om seksuelle krænkelser, magtmisbrug og tavshedskultur i kunstlivet. Det foregår onsdag den 21. februar kl. 17-20.

I samarbejde med kunstplatformen I DO ART afholder Billedkunstnernes Forbund (BKF) et debatmøde om MeToo-bevægelsen på Overgaden Institut for Samtidskunst.

Her vil et panel af kunstnere og andre fagfolk diskutere bevægelsens betydning i det danske kunstliv. Panelet vil blandt andet kaste et blik på engagementet hos vores svenske naboer, hvor initiativet #konstnärligfrihet i december 2017 samlede over 1.600 underskrifter og vidnesbyrd om seksuelle krænkelser fra svenske billedkunstnere og kunstarbejdere.

Har dansk kunstliv et problem med seksuelt krænkende adfærd, magtmisbrug og tavshedskultur? Hvis ja, hvordan kan vi forbedre arbejdsmiljøet i kunstlivet? Hvad kan danske kunstnere lære af erfaringerne fra Sverige, hvor billedkunstnere og kunstarbejdere har engageret sig stærkt i MeToo-bevægelsen? Kommer MeToo-bevægelsen til at forandre noget i kunstlivet?

Kilde: Billedkunstnernes Forbund

PROGRAM
17.00: Velkomst v. Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF)
17.05-18.05: Oplæg fra paneldeltagerne
PAUSE med mad og drikke
18.30-19.30: Spørgsmål til panelet og dialog med salen
19.30: Arrangementets formelle del afsluttes – samtalen kan fortsætte i salen frem til kl. 20.00

Arrangementet vil foregå på dansk og svensk. Deltagelse er gratis og alle er velkomne.

Find mere information om arrangementet her.

Del artiklen

'Debat om #MeToo i dansk kunstliv'

Facebook