Dansk kulturskat frem i lyset

KØS - Museum for kunst i det offentlige rum
Se kort og tider

Dansk kulturskat frem i lyset

Billede fra Skitesamlingens nye Magasin. Pressefoto

I løbet af 2009 vil Kunstmuseet Køge Skitsesamling åbne et nyt magasin, der skal rumme og fremvise museets mange skitser og modeller til udsmykninger i det offentlige rum.

Et åbent museumsmagasin skal for første gang give offentligheden adgang til at se alle museets mere end 17.000 skitser, forarbejder og modeller til udsmykninger i det offentlige rum. Ideen er at kombinere opbevaring af kunstsamlingen med forskning og offentlig adgang.

Dermed får offentligheden mulighed for at opleve, hvordan mange af de værker, vi kender fra gader og stræder, er blevet til.

Magasinet, der skal ligge i Lellinge få kilometer fra museet i Køge, er blevet en realitet med støtte fra Erhvervsudviklingsrådet i Køge Kommune, Kulturarvsstyrelsen og Knud Højgaards Fond.

KØS - Museum for kunst i det offentlige rum
Se kort og tider

Del artiklen

'Dansk kulturskat frem i lyset'

Facebook