Cph Art Week varmer op på Vega

Cph Art Week varmer op på Vega

Cph Art Week har inviteret kunstner Rose Eken og Salon Valerie Galner til at skabe en ArtBar på Vega, der med kunst, performance, oplæsning og musik varmer op til sommerens kunstuge. Foto: Collage af Sidse Carstens, udsnit. Pressefoto

ArtBar
4 maj 2017 kl 19-02
Idealbar / Vega

Torsdag den 4. maj åbner Cph Art Week sammen med spillestedet Vega dørene op til en ArtBar, der med kunst, performance, oplæsning og musik varmer op til den årlige kunstuge i København.

Cph Art Week lader i år lyd, musik og kunst smelte sammen under temaet Sound & Vision, og et nyt samarbejde med spillestedet Vega understreger kunstugens arbejde på tværs af kunstneriske genrer. Cph Art Week og Vega afholder sammen to arrangementer, og ArtBar den 4. maj bliver det første, som skal sætte årets festivaltema i gang.

Til at skabe ArtBar’en har Cph Art Week inviteret kunstner Rose Eken, Salon Valerie Galner (aka. kunstner Sidse Carstens og forfatter Katrine Grünfeld). På aftenen præsenteres en række udvalgte kunstnere, musikere og forfattere, der på hver sin måde har været en inspiration i både Rose Ekens og Valerie Galners arbejde.

ArtBar’en den 4. maj bliver en smagsprøve på Cph Art Week-åbningsarrangement på Vega torsdag den 24. august, hvor store dele af Vegas areal bliver indtaget af danske og internationale kunstnere og musikere, der arbejder i feltet mellem det visuelle og det auditive. Et af hovednavnene er den internationalt anerkendte multimedie- og performancekunstner Nástio Mosquito.

ArtBar er Cph Art Weeks kunstbar-koncept, der blev introduceret sidste år som et socialt mødested med gratis kunstnerisk indhold. Hver aften under kunstugen præsenteres to kunstnere, der arbejder i feltet mellem lydkunst og performance. Igen i år vil ArtBar finde sted på Copenhagen Contemporary på Papirøen.

Program for ArtBar på IdealBar/Vega den 4. maj kl. 19-02:

Musik
Nils Gröndahl
Perlemor

Oplæsning
Marianne Larsen
Caspar Eric
Katrine Grünfeld

Performance
Hannah Anbert
Jacob Skyggebjerg

Video
Rose Eken
Sidse Carstens

DJ lineup:

Josefine Philip
Caspar Eric
Jacob Skyggeberg
Laurent Rueff
Svend Sømod

Gratis entré

ArtBar
4 maj 2017 kl 19-02
Idealbar / Vega

Del artiklen

'Cph Art Week varmer op på Vega'

Facebook