Cph Art Week skydes i gang med stor åbningsfest

Cph Art Week skydes i gang med stor åbningsfest

Under temaet Sound & Vision skaber de to hovednavne til Cph Art Weeks Grand Opening Party, Nástio Mosquito og Dawn Richard, en lydkunstfest på Vega.

Til august sætter Cph Art Week skub i den københavnske kunstscene under temaet Sound & Vision. Kunstugen åbner i et inferno af kunst, lyd og performance på Vega den 24. august.

Cph Art Week sætter med årets tema Sound & Vision fokus på det kunstneriske krydsfelt mellem lyd og billede i samtidskunsten. Den 24. august omdanner Cph Art Week under årets temaet Vega til et mekka af kunst og lyd, performance, DJ-set og streetfood, når kunstugen åbner med en Grand Opening Party.

På aftenen vil årets bykunstner, angolanske Nástio Mosquito, opføre værket Respectable Thief, der i en performativ koncertmanifestation fejrer den produktive og velformulerede vrede gennem en intens udladning af musik, video, tekst og poesi.

Læs vores interview med Nástio Mosquito her

Amerikanske Dawn Richard, aka. D△WN, fører aftenens lydfest videre med kantet R&B, der blander dance, pop og elektronica i et hyperelektrisk genremix.

Se trailer for åbningsfesten her:

Mødet mellem lydkunst og performance fortsætter i festivalens kunstbar, ArtBar, der hver aften under kunstugen inviterer til kunstnermøder på Copenhagen Contemporary. Programmet byder indtil videre på navnene Vinyl, Terror & Horror, Nástio Mosquito, Felia Gram-Hansen med Eric Andersen, Hannah Anbert, James Lee Byars m.fl.

Sound & Vision-temaet indtager også byens offentlige rum. Blandt andet præsenterer Cph Art Week sammen med kunstnerduoen Vinyl, Terror & Horror lydinstallationen shhh i Hovedbibliotekets store indgangshal, og i metroen udvikler festivalen en stedsspecifik udstilling sammen med DIAS Digital Interactive Art Space, der giver de rejsende en kunstoplevelse med på vejen.

Følg med på Cph Art Weeks hjemmeside, hvor program og deltagere løbende bliver opdateret.

Køb billet til Grand Opening Party den 24. august på Vega her
Åbningsfesten laves i samarbejde med Vega og Arken.

Cph Art Week præsenterer i samarbejde med mere end 50 af byens udstillingssteder et program fyldt med store kunstoplevelser, som er særligt skabt til kunstugen. Cph Art Week blev etableret af kunsten.nu i 2013.

Del artiklen

'Cph Art Week skydes i gang med stor åbningsfest'

Facebook