Copenhagen Contemporary udvider rammerne

Copenhagen Contemporary udvider rammerne

Jacob Dahlgren bliver en af de første kunstnere til at udstille i de nye haller, når CC udvider deres udstillingsområde. Jacob Dahlgren: I, the world, things, life., installationsfoto fra Norrköpings Konstmuseum, 2004. Foto: Tedd Soost.

Førstesalen på Copenhagen Contemporary åbnes for gæster fra august, og kunstcentret udvider dermed med yderligere to haller og nye rammer for formidlingstiltaget CC Studio.

Førstesalen af B&W’s gamle svejsehal har endnu ikke været tilgængelig for offentligheden, og med udvidelsen af CC Studio samt åbningen af Copenhagen Contemporarys nye haller vil yderligere 2.000 m2 blive dedikeret til formidling og særlige udstillings- og aktivitetsformater.

Formidlingstiltaget CC Studio skal skabe faciliteter, aktiviteter og læringsforløb for børn og unge med fællesskab som omdrejningspunkt. Med formidlingscentrets nye lokaler på førstesalen, hvor der indrettes værksteder, undervisnings- og udstillingslokaler, ønsker Copenhagen Contemporary at tilbyde børn og unge kunstformidling.

I forlængelse af CC Studios nye undervisningsrum og værksted præsenteres i den nye hal 4 et stort playscape af den svenske kunstner Jacob Dahlgren under overskriften ‘Art is Life’, hvor gæster inviteres til at deltage og bidrage.

CCs nye hal 5 åbner med et kunstnerisk samarbejde mellem kunstneren Christian Lemmerz og Lars Top-Galia fra rockbandet Sort Sol, der over seks aftenperformances vil skabe seks monumentale malerier og lydværker i et improviseret samspil.

Kilde: Copenhagen Contemporary.

 

Del artiklen

'Copenhagen Contemporary udvider rammerne'

Facebook