Med udsigt til Lillebælt og med Kongebroskoven som nabo ligger CLAY i et naturskønt smørhul. Museet har ligget her de sidste 25 år, som dansk keramiks faste holdeplads. Men hvordan startede det hele, og hvad byder fremtiden på?

Jeg får skænket en kop kaffe i et af de berømte musselmalede Royal Copenhagen krus af Pia Wirnfeldt, direktøren for CLAY. Vi taler om museets spæde start, og hun fortæller, at dengang det åbnede, var det uden et eneste værk i samlingen.

“I dag er det nordens største museum, der specialiserer sig i – og baserer sig på – indsamling, bevaring, formidling og præsentation af keramisk kunst, kunsthåndværk og design”, fortæller hun.

Vild, voldsom og processuel

I 1988 dannede de fem keramikere Betty Engholm, Nina Hole, Niels Huang, Birgit Krogh og Peter Tybjerg gruppen Clay Today, med den fælles mission at skabe nye platforme for udveksling og præsentation af moderne keramik, samt til at facilitere fremstillingen af keramik. Gruppen fik afgørende betydning for dansk keramik:

“I sommeren 1990 samlede Clay Today et stort netværk af amerikanske, europæiske, skandinaviske keramikere og 18 keramikstuderende fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding til et kæmpe event på Tommerup Keramiske Værksted”, beretter Wirnfeldt. “Her arbejdede de sammen, udvekslede erfaringer, afprøvede nye teknikker, eksperimenterede med nye brændingsmetoder og fandt nye glasurer ud fra en kollektiv hippieånd, hvor alle delte med alle. Det blev et meget markant event i dansk keramikhistorie, der medførte et kulturchok; de danske keramikere blev inspireret af især nordamerikansk keramiktradition, som er meget mere vild, voldsom og processuel”.

Symposiet i Tommerup markerede et markant skred inden for traditionen af dansk keramik i løbet af 1980’erne. Fra som udøvende keramikere at være lukket om sin egen virksomhed begyndte man at kigge ud i verden og få et internationalt udsyn. Det satte gang i ideen om keramik som et kunstværk i sig selv, og rykkede grænsen for brugskeramik til et mere eksperimenterende keramisk udtryk.

På gruppens initiativ blev keramikmuseet i 1994 grundlagt i den smukke røde bygning Grimmerhus. Et museum som i dag har en samling af både historisk og moderne keramik inden for keramisk kunst og keramisk design.

Dansk keramisk kulturhistorie

På vej ned i museets kælder fortæller Pia Wirnfeldt, at der i 2010 skete noget, som kom til at ændre museet: CLAY fik doneret en historisk samling fra Royal Copenhagen. En samling af kunstindustriel keramik, skitser og produktionstegninger oparbejdet gennem 240 år fra de tre fabrikker, Den Kongelige Porcelainsfabrik, Bing & Grøndahl og Aluminia. En donation på 55.000 keramiske værker – stentøj, porcelæn og fajance. For første gang i historien fik CLAY til opgave at registrere samlingen og forvalte den musealt.

“Det er et helt nyt kapitel, vi har åbnet for: En samling, som giver os et større indblik i fabrikkernes keramiske know how, og som letter sløret for helt ny viden om dansk keramik”, siger Pia Wirnfeldt. Et udsnit af samlingen er udstillet i det rum, der meget passende har fået navnet Skatkammeret.

En keramiknation

Med samlingen blev det muligt at følge de samfundskulturelle udviklinger det kunstindustrielle porcelæn har gennemgået, fra at være forbeholdt kongen til at være hverdagsstel i forskellige sociale lag.

“Keramik og porcelæn er en væsentlig del af vores fortælling i Danmark gennem generationer”, siger Wirnfeldt. “Ude i verden anses vi som en keramiknation, som ikke mindst har markeret sig på de store Verdensudstillinger. Derfor er keramik et stolt brand for Danmark igennem mange generationer”.

Museet havde inden overdragelsen af den store historiske samling ca. 3000 værker. Den nye samling krævede mere plads, og den historiske bygning Grimmerhus blev derfor udvidet med en ny tilbygning i 2015.

“I den forbindelse valgte vi at nytænke hele museet i forhold til navn, identitet, visuel fremtoning og strategier omkring udstillingssatsninger. Det har dannet grundlag for, hvor vi er i dag”.

Keramisk samtidskunst

Da jeg spørger Pia Wirnfeldt, hvilken rolle keramikken spiller i samtidskunsten, siger hun, at keramik er allestedsnærværende. I samtidskunstens verden er der i disse år en stor begejstring for at udtrykke sig i leret. Materialet rummer i sig selv et uendeligt udtrykspotentiale, og dertil er keramikkens lange historie et godt afsæt for en kunstnerisk kommentar:

“Keramik har traditionelt været kategoriseret som brugskunst og kunsthåndværk og har i det perspektiv ikke haft samme status som de ædle kunstarter. Deri ligger der et enormt potentiale for en samtidskunstner i forhold til at modbevise det. Der er med andre ord en lang tradition at spille op imod”.

Som materiale er leret et ubegrænset udtryksmedie. Man kan forme leret med de bare hænder, og den direkte kontakt med materialet er enormt frisættende for den kunstneriske intuitive process. Pia Wirnfeldt fremhæver et af museets vigtigste værker, et keramisk relief fra 1954 af Asger Jorn: “Jorn havde en oplevelse af, at det her materiale kunne facilitere hans kunstneriske strategi. Dét at kunne arbejde i leret fuldstændig intuitiv og impulsivt, som barnet uden et voksenfilter, var en åbenbaring for Jorn”.

Jorn var langt fra den eneste, der bevægede sig rundt i forskellige udtryksmedier. Lige nu kan man se udstillingen TOTEM af billedkunstner Cathrine Raben Davidsen, hvis kunstneriske virke også rækker ind i forskellige genrer og udtryksformer.

Læs vores interview med Cathrine Raben Davidsen her.

Fordybelsen i håndværket

På fremtidens tegnebræt har CLAY et professionelt magasin, der skal rumme den store samling, som museet har opbygget gennem årene:

“Magasinet vil blive et ‘levende magasin’, hvor vi kan invitere folk indenfor, der har en særlig interesse for samlingen, så de kan få en oplevelse af, hvordan vi arbejder med den nationale samling bag kulissen”, fortæller Wirnfeldt og peger på, at museet også aktiverer samlingen ved at udlåne værker og formidle udstillinger til både ind- og udland:
“På den måde er vi med til at fremme forståelsen og oplevelsen af dansk keramik også internationalt”.

Og selvom vi lever i en tidsalder, hvor digitale og teknologiske fremskridt synes at være samfundets omdrejningspunkt, er interessen for keramik større end nogensinde før:

“Vi lever i en tid, hvor vi har brug for at stoppe op og opleve det modsatte af det enormt hurtige digitale flow, som vi må forholde os til som en del af den udvikling og den tid, vi er i. Vi har som mennesker brug for at opleve fordybelse; at nogle har brugt tid og gjort sig umage med at udtrykke sig. Interessen for processen bag oplever vi i høj grad fra vores publikum. Det danner en vigtig modvægt til det liv, vi lever i dag”, slutter Pia Wirnfeldt.