Christine Laquets meteorrejse

Christine Laquets meteorrejse

Christine Laquet: Je Méteorite 2017, © Christine Laquet

Billedserie

Hvordan havner en kunstner fra Nantes i Frankrig i Spanien 19Cs beskedne lokaler? Og så endda med en udstilling og kunsttur, der tager udgangspunkt i en aarhusiansk meteorit? Vi prøver her at skitsere, hvordan Christine Laquet og Aarhus-meteoritten fandt sammen i udstillingen 2019, OK.

2. oktober, 1951:
En stor meteorit rammer Norge, Sverige og Danmark. To små dele på 300 og 420 g lander med bulder og brag i det nordlige Aarhus ved Riis Skov og det nuværende Nobelparken. I Riis Skov sætter man en mindesten for meteoritten.

1975:
Christine Laquet kommer til verden.

2012:
Det finurlige New York-baserede kunstnerkollektiv Flux Factory indtager Spanien 19C og skaber liv i lokalområdet med projektet The Infamous and Only Somewhat Ambassadorial Outpost of the Semi-Legitimate Nation of Flux.

2017:
Christine Laquet bliver bedt om at udstille i Site Saint Sauveur, der er en afsidesliggende kunsthal i det vestlige Frankrig. Hun dykker ned i lokalhistorien og falder ved et tilfælde over en meteorit, der i 1841 dumpede ned imellem to vinmarker i Rocheservière. Udstillingen byder blandt andet på det store vægfoto Je Météorite, hvor Laquet holder en meteorit op for sit ansigt. Et dobbeltportræt.

Laquet begynder at undersøge meteorittens optræden som fænomen gennem menneskets historie og tilbage til Jordens skabelse. Dens placering i Albrecht Dürers symbolladede kobberstiksbillede Melencolia I fra 1514 er et kunsthistorisk referencepunkt.

For Laquet rummer meteoritten en kraft til at gå tilbage i tiden. Samme kraft kan imidlertid også bruges som kanal til at forestille sig fremtiden. Den er et objekt til at forstå, hvem vi er. Meteoritten symboliserer sammen med ulven – Laquets andet tilbagevendende tema – også frygt. Meteoritten skabte Jorden, men den kan hurtigt udslette den og dermed os igen.

2018:
Flux Factory – nu med Christine Laquet –  inviteres igen til Aarhus, denne gang af kunstmuseet ARoS.  Kunstjournalist Hans Petersen gør Laquet opmærksom på meteorittens væsentlige rolle i Jules Vernes science fiction-novelle The Chase of the Golden Meteor, hvor en meteor af guld udløser en kappestrid om ejerskabet over Grønland.

Desuden bliver Christine Laquet gennem Hans Petersen sat i kontakt med astronom Ole J. Knudsen, der oplyser hende om lokale meteoritnedslag og hvor de i dag befinder sig. Laquet besøger Spanien 19C og får sig et godt bekendtskab i Kim Grønborg, en institution i Sydhavnens kunstmiljø. Med sine egne ord bliver Laquet ”presset” af Kim Grønborg til at ansøge om midler til en udstilling.

Christine Laquet: Metoritstykket på udstillingen2019, Ok, Spanien19C. Foto: Christine Laquet

2019:
Københavns Naturhistoriske Museum giver Christine Laquet lov til at låne en lille prøve af Aarhus-meteoritten til sin udstilling 2019, OK. Navnet er taget fra den enorme asteroide med tilnavnet city killer, der i juli pludselig var faretruende tæt på at ramme Jorden.

Christine Laquet placerer meteoritstykket i et hjørne af det få kvadratmeter store udstillingsrum Spanien 19C. Til lejligheden er de spartanske murstensvægge pakket ind i den karakteristiske gyldne mylarfolie, der også bruges af NASA. Foliens guldfarve peger tilbage på kapitalismekritikken hos Jules Verne, der skinner ekstra stærkt i lyset af den amerikanske præsidents nylige interesse i Grønland.

Christine Laquet: 2019, Ok, Spanien19C. Foto: Christine Laquet

Rummet fastlåser os dog først og fremmest i en dunkel rumfartstrance. Ikke mindst takket være Sofus Forsbergs køligt tunge elektroniske repetitioner, der akkompagnerer udstillingens videoværk. Videoværket gennemspiller et fremtidsscenarie, hvor et kollektiv af mennesker forsøger at genopbygge civilisationen i en ubeboelig ørken.

Videoværket er blot en af flere betragtninger i udstillingen, der cirkulerer om klima- og flygtningekrise og vores skæbnesvangre beslutninger lige nu og her. Meteoritstykket og et kort over Risskov anno 1951 binder koncepterne sammen. Som forskellige wakeup-calls er værkerne således alle udledt af meteorittens tilstedeværelse.

Laquet kalder det “kiss cool”-effekten efter noget fransk slik, der lander sødt på tungen, men efterfølges af en tiltagende bitter smag. Først efter at vi har forladt rumfartstrancen, vil der forme sig et black mirror i vores bevidsthed, der skal få os til reflektere over konsekvenserne af vores nutidige behandling af Jorden.

Christine Laquet: 2019, Ok, Spanien19C. Foto: Christine Laquet

4. oktober:
”Hvor skal vi hen?” og ”hvad gør vi nu?” er blot nogle af de spørgsmål, der vil blive diskuteret, når Christine Laquet under Art Weekend Aarhus tager publikum med på en kollektiv tur tilbage til meteorittens oprindelsessted i Risskov for at fejre dens 68 års fødselsdag. Med sig har hun blandt andet Ole J. Knudsen, kunstskribent Mille Højerslev Nielsen samt Andreas K. Christensen, der vil benytte metorittens kraft i en fælles meditation.

6. oktober:
Christine Laquet har inviteret den evigt eksperimenterende Goodiepal til at optræde til udstillingens finissage. Improvisation er i højsædet. Christine Laquets drøm er at slutte med et vildt og støjende big bang, hvor det hele rives ned. Det er meteorittens gang fra skabelse til destruktion.

Performance Walk
med Christine Laquet
4 okt kl 16-18
Mødested:
Udstillingsstedet Spanien 19C
Kalkværksvej 5A
8000 Aarhus C

Billedserie

Del artiklen

'Christine Laquets meteorrejse'

Facebook