Seminaret fandt sted på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og var arrangeret af Nanna Thylstrup (Ph.D. Studerende ved Moderne Kultur).
En broget flok af forskere og praktikere fra vidt forskellige videnskaber og virksomheder var sat i stævne for at diskutere censurens mange facetter i en national såvel som international kulturel kontekst – og det var ikke nogen let sag.
Derfor var det også tiltrængt, at der var næsten lige så mange røde institutionskaffekander som deltagere i det betongrå undervisningslokale på KUA (red. Københavns Universitet Amager) denne efterårsdag. Det krævede sit, at afdække begreberne censur og selvcensur samt den diskurs begreberne er omgærdet af i dagens Danmark.
Der var hidkaldt eksperter fra nær og fjern, og en ting kunne alle blive enige om: Det er farligt for demokratiet, hvis ytringsfriheden bliver indskrænket.
Så langt, så godt. Derfra udviklede seminaret sig i en mere kompleks og måske til tider også perpleks retning.
Lever vi i en trusselskultur?
Seminarets initiativtager Nanna Thylstrup (red. Ph.D. stud.; Moderne Kultur) åbnede debatten med udgangspunkt i en undersøgelse som ugebrevet A4 offentliggjorde i januar. Den pegede på, at danske kunstnere i højere grad udøver selvcensur efter Muhammedkrisen.
Undersøgelsen var omdiskuteret blandt kunstnerne selv, men både den daværende kulturminister Carina Christensen og den nuværende Per Stig Møller har begge udtrykt stor bekymring i den forbindelse.
Ifølge Nanna Thylstrup stod det dog aldrig helt klart hvad politikerne forstod ved selvcensur og videre spurgte hun:
“Hvornår er der tale om censur og selvcensur, og hvornår er der tale om politisk spin?”
Der var således lagt op til en interessant diskussion, der dog ikke var sådan lige at greje. Måske derfor valgte flere oplægsholdere at forankre begreberne i en historisk kontekst.
Der blev tegnet og fortalt i forsøget på at indkredse begrebet censur. Det blev eksemplificeret hvordan censur gennem tiderne er blevet brugt som statsindgreb.
Vi kom blandt meget omkring eksempler fra det gamle Rom, Nazityskland, det kommunistiske Sovjet og det tidligere Taleban-styrede Afganistan.
Littearturforsker Hans Hertel tog os med tilbage til 30´erne og 40´ernes politiske og kulturelle situation.
Han greb fat i PH (red. Poul Henningsen), der gik ind for ubegrænset ytringsfrihed, men som også skelnede mellem på den ene side tænke-,tale- og trykkefrihed og på den anden side handlefrihed. Hans Hertel pointerede:
“PH havde også realpolitisk indsigt og gik på kompromis, når han fandt det klogt.”
En replik der tydeligvis var adresseret til Flemming Rose og sagen om Muhammedtegningerne.
Fra blasfemi til animeret børneporno
Der er ingen tvivl om, at censur fylder meget i medielandskabet i øjeblikket med Pia Kjærsgaards forslag om at forbyde paraboler som nyeste knopskud.
Et interessant eksempel, der for alvor kunne dele vandene på seminaret, var udstillingen med japanske mangategninger af børneporno på Danmarks Mediemuseum Brandts i Odense, der åbnede i august i år.
Sagen illustrede et gennemgående tema for diskussionen, hvor går grænsen for ytringsfriheden? Hvem skal forvalte den og hvordan?
“Domstolene kløjs jo hele tiden i det, når det handler om kunst,”konstaterede Helle Porsdam (red. Professor ved SAXO-instituttet) og Hans Hertel fulgte op:
“Det er dødindviklet.”
På den måde gik diskussionen i ring, men der var bred enighed om, at humaniora med en tværfaglig indsats kan bidrage til at begrebsafklare dette diffuse felt, der mest af alt minder om en stor pose blandede bolsjer med en lang deklaration bestående af politik, religion, etik, psykologi, jura og meget andet.
Kunsten skal kunne provokere, være i oppposition og kunne sige det usigelige. Det var et mantra, der blev gentaget i løbet af dagen – og på den måde var der ikke så meget nyt under solen.
Kunsthistorikeren Rune Gade bidrog med følgende refleksion:
“Hvorfor ikke overveje at tale om kritik og selvkritik i stedet for censur og selvcensur?”
Denne betragtning løb dog ind i det samme benspænd som prægede hele seancen. For som Rune Gade selv pointerede, så er det jo umuligt at isolere det æstetiske og saglige argument fra de moralske, politiske og religiøse anliggender, der præger censurens mekanismer.
Et felt præget af forvirring
Det kan være svært at navigere rundt i vores samtid. Prædikater som multikultur, remixkultur og trusselskultur blev anvendt under seminaret.
For en helt censur-fortumlet reporter, ser det ud til, at der er masser at tage fat på.
De mange og meget forskelligartede oplæg vidner om et omfattende felt og engagerede fagfolk, men mest af alt var seminaret dog en øjenåbner for, hvor meget potentiale der ligger i ny forskning. Ifølge Nanna Thylstrup skal seminaret også ses som et startskud for et nydannet forskernetværk, der skal udforske, kontekstualisere og teoretisere på netop dette område.
Medvirkende:
Nanna Thylstrup (Ph.D. stud.; Moderne Kultur), Hans Hertel (professor, Nordisk Litteratur), Dennis Meyhoff Brink (Ph.D stud.; Litteraturvidenskab), Annemette Kirkegaard (lektor, Ph.D; Musikvidenskab), Jakob Skovgaard Petersen (professor, mso; Tværkulturelle og regionale studier), Torben Bechmann Jensen (lektor, Ph.D.; Psykologi), Morten Rosenmeier (professor; Jura), Rune Gade (lektor; Kunsthistorie), Helle Porsdam (professor, SAXO), Christoffer Badse (jurist, IMR), Ole Reitov (projektleder, Freemuse), Asger Thylstrup (advokat med speciale i ophavsret og ytringsfrihed), Ervin Nielsen (direktør) og Christian Mortensen (Museumsinspektør), Brandts Mediemuseum.
Seminaret fandt sted på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og var arrangeret af Nanna Thylstrup (Ph.D. Studerende ved Moderne Kultur).
