Byens Hegn konkurrence

Byens Hegn konkurrence

Det første hegn stod klar i Nørrebroparken i september 2012 og de sidste hegn etableres i starten af 2013. Foto: © Metroselskabet.

Udsmykning

Byens Hegn

Nu udskrives konkurrence om udsmykning på tre metrobyggehegn på Frederiksberg.

Med konkurrencen Byens Hegn ønsker Metroselskabet at gøre byggepladshegnene til et aktiv i byrummet. Derfor inviteres kunstnere og kreative kræfter til at komme med forslag til, hvordan man kan forvandle hegnene og gøre byen flottere, mens vi venter på metroen.

Det overordnede formål er dels at skabe et attraktivt miljø omkring byggepladserne og dels at skabe sammenhæng og genkendelighed i de frederiksbergske byrum. 

De tre byggepladshegn er placeret ved Frederiksberg Allé, Solbjerg Plads og Axel Møllers have. 

Mandag den 27. februar 2012 afholdes et informationsmøde i Metronomen, Godthåbsvej 33, hvor det er muligt at stille spørgsmål. 

Læs mere om udvælgelseskriterier, ansøgning og vilkår her 

Byens Hegn cool construction er et samarbejde mellem Metroselskabet, Københavns Kommune, Frederiksberg kommune og en masse lokale beboere, erhvervsdrivende, foreninger og institutioner.

Projektet koordineres af Metroselskabet og det finansieres af reklamer, som også får plads på hegnene.

Udsmykning

Byens Hegn

Del artiklen

'Byens Hegn konkurrence'

Facebook