Busture til kunsten i Øresundsregionen

Busture til kunsten i Øresundsregionen

6 medlemmer af KLUB KUNSTEN.NU kan få fribilletter til udvalgte ture i Øresundsregionen med Music and Art Arounds festivalbus. Hver billet har en værdi af 195 kr. Turene går henholdsvis til Malmö Konsthall og ARKEN.

Er du endnu ikke medlem af KLUB KUNSTEN.NU?
Klik her for at tilmelde dig

Festivalen Music and Art Around byder på kunstoplevelser resten af oktober måned med et omfattende program. Music and Art Around og KLUB KUNSTEN.NU har sammen udvalgt 3 spændende busture hvor du ikke alene møder billedkunsten, men også oplever den tæt på.

KLUB KUNSTEN.NU har 3 fribilletter til hver bustur til uddeling efter først til mølle princippet. Send en mail til klub@kunsten.nu for at tilmelde dig. Husk at anføre medlemsnummer.

Øvrige billetter kan købes på www.politikenbillet.dk

Come Around – Ture hvor kunsten handler om kommunikation mellem mennesker og deres omverden
16. oktober kl.12.00-17.00

Bussen kører fra Nyhavn 2 til Malmö kunsthall, hvor Amalia Picas installation tematiserer talens performative egenskaber. Talens egenskaber kommer også i brug på bussens videre færd, når kunstner Søren Dahlgaard, som er kendt for sine portrætter med dej, laver en performance. Næste stop er Helsingborg, hvor en rundvisning på Dunkers Kulturhus giver indblik i svensk kunst gennem tiderne. Herefter går turen tilbage til København.

Turn Around – Ture hvor kunsten vender op og ned på dit verdensbillede
17. oktober kl. 11.00-15.30

Bussen kører fra Nyhavn 2 til Ishøj, hvor der er opbrud og punkerattituder i ARKENs udstilling DE VILDE 80’ERE. Du får masser af anekdoter og røverhistorier af ex-punker og forfatter Jan Christensen på turen over sundet til en eksperimenterende, musikalsk rundvisning i Alice Neels mangefarvede malerier på Moderna Museet Malmö. Herefter går turen tilbage til København.

Øresundsregionen fyldes af kunst og musik i oktober
Der venter særlige oplevelser for de kunst- og musikinteresserede i oktober. På begge sider af sundet i Øresundsregionen vil kunstmuseer og symfoniorkestre invitere publikum i alle aldre til arrangementer, hvor kunstarterne blandes og hvor der også er mulighed for at komme med på specialdesignede busture på tværs af sundet.

Find en oversigt over udstillinger, koncerter, events og busture her:
www.musicandartaround.com

Del artiklen

'Busture til kunsten i Øresundsregionen'

Facebook