Britta Tøndborg om Kunstnerkollektivet RØDE MOR – en udstilling du ikke kan opleve

Britta Tøndborg om Kunstnerkollektivet RØDE MOR – en udstilling du ikke kan opleve

Kunstnerkollektivet Røde Mor installationsvue. Foto: Henrik Hjertholm.

Vi har talt med forskningschef på Odsherred Kunstmuseum Britta Tøndborg, som her giver indsigt i, hvad man kan vente sig af udstillingen Kunstnerkollektivet RØDE MOR. En udstilling som pga. Corona-situationen er lukket, men som blot står klar til publikum, når kunstinstitutionen må åbne igen. God læselyst!

Hvad er det for en udstilling vi på grund af Corona-krisen ikke kan opleve lige nu?

“Udstillingen viser kunstnerkollektivet Røde Mors letgenkendelige plakatkunst fra 1969-78. Røde Mor satte kunsten i arbejde. De klare og enkle budskaber sigtede mod at ændre verden – mindske forureningen, fordrede kvinders arbejdsforhold, solidaritet med undertrykte folk i hele verden. Kampen for lærlingeløn, ligeløn og et socialistisk samfund. Samtidig var det et opgør med den borgerlige kunst og kultur. Plakater er ikke kunst for de få men for de mange. Plakaterne blev til i kollektivet og skabt til det offentlige rum. Det er ikke unika værker, de er masseproducerede og kunne købes for få penge.

Kunstnerkollektivet Røde Mor installationsvue. Foto: Henrik Hjertholm.
Kunstnerkollektivet Røde Mor installationsvue. Foto: Henrik Hjertholm.

Kunstnerkollektivet bestod af op mod 20 personer, der arbejdede i en grafikgruppe og en musikgruppe. Man lagde vægt på en kollektiv arbejdsform og plakaterne blev ofte skabt i fællesskab – hver kunstner bidrog med hver sit udsnit. Mange bærer Røde Mors kendte logo som signatur. Der er dog også plakater, der har signatur og derved fortæller, at blandt kunstnerne var navne som: Troels Trier, Dea Trier Mørch, Troels Trier (den yngre), Ole Finding, Thomas Kruse, Tommy Flugt, Alice Faber og John Ravn.”

Hvorfor er en udstilling som Røde Mor vigtig lige nu?

“Røde Mor er højaktuel, fordi det ikke er et nyt fænomen at bruge kunsten som et middel til et opgør eller oprør. I dag er det en gipsbuste, der bliver smidt i havnen. I 1970ernes kunstnerkollektiv var det happenings, musik og plakater der var udtryksformen.

Kunstnerkollektivet Røde Mor installationsvue. Foto: Henrik Hjertholm.
Kunstnerkollektivet Røde Mor installationsvue. Foto: Henrik Hjertholm.

Det forstemmende er, at mange af de sager, som Røde Mor tog op, stadig er aktuelle i dag: Forurening, ligestilling for kvinder, børns vilkår, fattigdom, sult, krig og overgreb.

Med udstillingen vil vi gerne vise, at plakaterne ikke bare var en effektiv kommunikationsform men også god kunst. Røde Mors plakatmotiver forsøger at være i øjenhøjde med de mennesker, de taler til. Man kan se, hvad det forestiller og budskaberne er klare og tydelige. De bruger tegneseriens og reklametegnerens letlæselige formsprog. Der er også det aspekt, at plakater var billige at masseproducere, så budskabet kunne spredes lynhurtigt i det offentlige rum. I dag deler vi holdninger og meninger på de sociale medier.

Når plakaterne hænger fint indrammede på kunstmuseets vægge, er det de kunstneriske kvaliteter, der er i højsædet og de politiske budskaber nedtones. Formsproget her er typisk for 1970erne, og rigtig mange af vore besøgende kan genkende plakaterne fra deres ungdom. Det udløser en umiddelbar og positiv reaktion, når ens ungdomsplakater fra pige- eller drengeværelset kommer på museum.

Kunstnerkollektivet Røde Mor installationsvue. Foto: Henrik Hjertholm.
Kunstnerkollektivet Røde Mor installationsvue. Foto: Henrik Hjertholm.

Vi viser udstillingen med Røde Mor-plakater side om side med en udstilling med malerier af flere generationer af Trier-familien fra Vallekilde. Den udstilling kalder vi Folk, fæ og fællesskab.”

Bliver udstillingen forlænget pga. nedlukningen?

“Vi har ikke mulighed for at forlænge udstillingen. Men den løber frem til 11. april, så vi håber at museerne denne gang er med i første ombæring af genåbningen. Vi er erfarne i at håndtere begrænsningerne og vil som hidtil sørge for at Odsherreds Kunstmuseums besøgende kan opleve kunsten i trygge rammer.”

Hvordan påvirker corona-situationen Odsherred Kunstmuseum?

“Paradoksalt nok satte museet besøgsrekord i sommeren 2020 under Corona-genåbningen. Vi viste en udstilling med landskabsmalerier fra Odsherred af Jesper Christiansen. Malerierne var fantastisk fine og Jesper Christiansen er en meget afholdt kunstner, der trækker mange besøgende. Samtidig er Odsherred Danmarks største sommerhusområde og under genoplukningen et yndet udflugtsmål for et oplevelseshungrende Danmark.

I Vestsjælland i det hele taget oplever vi stor interesse for naturen og kulturen under Corona. Vi er kommet på det kulturelle landkort og vi håber at begejstringen holder ved, når Corona er en saga blot.”

Kunstnerkollektivet Røde Mor installationsvue. Foto: Henrik Hjertholm.
Kunstnerkollektivet Røde Mor installationsvue. Foto: Henrik Hjertholm.

Hvordan synes du håndteringen af kulturlivet under Corona-krisen har været?

“Museerne er skarpe til at håndtere og regulere besøgende, så forsamlingskravene efterleves. Derfor var vi stærkt forundrede over, at vi ikke var med blandt de første under genåbningen sidste år. Vi er helt enige med formanden for Organisationen Danske Museer, Flemming Just, der har denne appel:

”Kære Regering, gentag ikke forårets uskønne genåbningsforløb. Vi vil gerne appellere til, at regeringen nærlæser sine egne eksperters rapport om genåbning og sætter museerne frem i genåbningskøen. Museer er ikke at sammenligne med en festival eller et teater. Eksperterne fremhæver, at netop museer – og biblioteker – har særligt gode forudsætninger for at åbne sikkert.””

Del artiklen

'Britta Tøndborg om Kunstnerkollektivet RØDE MOR – en udstilling du ikke kan opleve'

Facebook