Bkf inviterer til åbent debatmøde

Debat

18 jun 2009

Overgaden - Institut for samtidskunst
Se kort og tider

Torsdag d. 18. Juni 2009 kl. 16-18
gratis adgang.

Bkf inviterer til åbent debatmøde

Formand for Bkf, Nanna Gro Henningsen, vil fungere som ordstyrer ved debatmødet på Overgaden. Pressefoto: Ty Stange.

Billedkunstnernes Forbund vil diskutere kunstnerstyre og kunstnerdrevne projekter ved et åbent debatmøde på Overgaden.

Debatmødet, der er udspringer af en række temaartikler i fagbladet Billedkunstneren om emnet, ønsker at skabe rum for faglig dialog og udveksling mellem kunstnere.

Bkf sparker debatten igang med følgende spørgsmål:

• hvad kendetegner kunstnerdrevne projekter/institutioner?

• hvilke udfordringer står den kunstnerdrevne del af kunstverdenen
overfor i dag?

• understøtter strukturerne i kunststøtten og i udstillingsverdenen
generelt udviklingen af kunstnernes egne, selvorganiserede projekter –
og skal systemet overhovedet støtte dem?

I debatpanelet sidder billedkunstnerne Kerstin Bergendal, Nis Rømer og Henriette Heise, der alle på forskellig vis har erfaring med kunstnerdrevne projekter. Og Bkfs formand, Nanna Gro Henningsen, er ordstyrer.

Efter korte oplæg fra paneldeltagerne er ordet frit.

Debat

18 jun 2009

Overgaden - Institut for samtidskunst
Se kort og tider

Torsdag d. 18. Juni 2009 kl. 16-18
gratis adgang.

Del artiklen

'Bkf inviterer til åbent debatmøde'

Facebook