Ifølge projektgruppen bag kvindelivsfestivalen har kvindelivets overgange historisk og kulturelt været problematiseret. Gennem omverdenens blik er overgangene og kvindekroppen ofte blevet reduceret til noget skamfuldt, syndigt, medicinsk ufuldkomment eller mindreværdigt. Kvinder har oplevet at blive kategoriseret som syge og svagelige som følge af ”svingninger og ubalancer”, og i stedet for styrke og livskraft har der mere været tale om utilregnelighed og ligefrem hysteri.

Kvinders egne erfaringer og bevidsthed om krop og overgange har derimod ofte været usynlige, ligefrem anset som ugyldige og har sjældent været italesat på en opbyggelig måde. Omverdenens og tidligere tiders syn om, at kvinder er i deres ”hormoners vold”, og at de er utilregnelige, hvis de ikke udstråler harmoni og ligevægt, har lært mange at tie stille for at slippe for fordømmelse og latterliggørelse.

Formålet med både kvindelivsfestivalen og den tilhørende udstilling er at give kvinder ordet og medvirke til at give historiske, teologiske, medicinske, kunstneriske, journalistiske, og feministiske perspektiver på kvindelivet og dets mange, vigtige og væsentlige overgange.

Kilde: Kvindemuseet