Billedkunstneren og karrieren

Udgivelse

Billedkunstneren

Billedkunstneren og karrieren

Carina Zunino: Road to succes 1. Beskåret

Det nyeste nummer af fagbladet Billedkunstneren er på gaden med temaet kunst og karriere.

Hvad skal der til for at etablere en succesfuld kunstnerkarriere med anerkendelse og salg? Og hvorfor er det ikke nok ganske enkelt at være en god kunstner? Det er nogle af de spørgsmål, der rejses i efterårsudgaven af Billedkunstneren.

Bladet bringer en række forskellige bud på, hvordan man begår sig i tilværelsen som professionel kunstner, eller i forsøget på at blive det.

Kunstnere, formidlere og fagfolk debatterer strategi, held, netværk og prestigefyldte kunstnersammenslutninger, og flere aktører peger på, at traditionelle hierarkier i kunstverdenen viger for nye. Andre afviser, at det at lykkes som kunstner kan måles og vejes i penge og priser.

Svensk statistik
Svenskerne går anderledes videnskabeligt til værks med en tværfaglig undersøgelse: ”Konsten at lyckas som konstnär.” Billedkunstneren har kigget med over skulderen hos det forskerteam af bla. sociologer og kunsthistorikere, der er igang med at kortlægge strukturer og succeskriterier på den svenske kunstscene.

Her er de blandt andet nået frem til, at den sociale baggrund hos kunststuderende er stort set uforandret i de seneste 100 år, og mens kvinderne tilsyneladende modtager flere legater i studieårene, bliver de overhalet af mændene, når de kommer udenfor akademiets mure.

Bladet kan læses online på Billedkunstnernes Forbunds hjemmeside.

Udgivelse

Billedkunstneren

Del artiklen

'Billedkunstneren og karrieren'

Facebook