Bikubenfondens Museumspriser er uddelt

Bikubenfondens Museumspriser er uddelt

Bikubenfondens Museumspriser. Foto: Hans Søndergaard.

Statens Museum for Kunst lagde hus til, da Bikubenfondes Museumspriser blev uddelt mandag 11. juni 2012.

Den Danske Museumspris blev stiftet i 2001 af Bikubenfonden udfra et ønske om at styrke den danske kulturarv og sætte fokus på de danske museer.

Statens Museum for Kunst vandt hovedprisen
Charlotte Sabroe, der er formand for Bikubenfondens museumsfaglige jury  overrakte prisen på 500.000 kr. til museumsdirektør Karsten Ohrt. I motiveringstalen lød det bl.a. :

”Statens Museum for Kunst modtager i 2012 Den Danske Museumspris for sin overbevisende indsats for at revitalisere samlingen såvel fagligt-forskningsmæssigt som formidlingsmæssigt. I nyophængningen og gentænkningen af den permanente samling, (…) er det på forbilledlig vis lykkedes at få disse forskellige hovedområder til at gå op i en højere enhed.”

Publikums darling
Kunstglade publikummer har gennem fem uger kunnet stemme på deres yndlingsmuseum og det blev Roskilde Museum, der vandt den ny- indstiftede publikumspris og dermed også 200.000 kr.

Kulturminister Uffe Elbæk overrakte prisen til Roskilde Museums direktør Frank Birkebæk.

Roskilde Museum var nomineret for gadeudstillingen ”Stemmer fra fortiden”, der bragte Roskilde Museum, det gamle Roskilde og datidens borgere til live igen.

 

Del artiklen

'Bikubenfondens Museumspriser er uddelt'

Facebook