Beskidte portrætter af hjemløse vinder pris

Beskidte portrætter af hjemløse vinder pris

Slava PTRK og Vlademir Abikh: Street Dirt. Pressefotos

Præmiering

J.C. Jacobsens Portrætpris

Det Nationalhistoriske Museum
Se kort og tider

De russiske kunstnere Slava PTRK og Vlademir Abikh er kåret som vindere af brygger J.C. Jacobsens Portrætpris. De to får førsteprisen for deres bogstavelig talt snavsede portrætter af hjemløse russere, og præmien lyder på 85.000 kroner.

I Ruslands fjerdestørste by Jekaterinburg defilerede to russiske kunstnere på et tidspunkt rundt og tog nærbilleder af byens hjemløse indbyggere. Derefter overførte de motiverne til store træplader og dækkede de områder, som skulle forblive hvide med isolationstape. Pladerne blev til slut anbragt rundt omkring i byen – i det samme offentlige rum, hvor de hjemløse er fotograferet.

I løbet af den tid pladerne hang i byrummet blev portrætterne af de hjemløse ’fremkaldt´ ved hjælp af det snavs og støv, der fylder luften i en moderne by – sågar har fodgængeres fodaftryk sat sit præg på billederne.

Street Dirt er navnet på fotoserien, og det er den, som nu præmieres i J.C. Jacobsens portrætkonkurrence Portræt Nu! Konkurrencens internationale jury valgte serien ud af de ialt 1.346 tilmeldte værker for dens “klare mission” og “enestående udførelse og relevans”.

Slava PTRK og Vladimir Abikh, de to russiske vindere, modtager foruden æren et beløb på 85.000 danske kroner og præsenteres i særudstillingen Portræt Nu! på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksberg Slot i Hillerød. Udstillingen åbner fredag 8. maj og kan ses frem til 31. juli 2015.

Foruden førsteprisen uddeltes også 11 andre priser, heriblandt en anden- og tredjepris, tre Young Talent-priser samt fem Specialpriser. Blandt prismodtagerne finder man to danske; Lærke Lauta og Stinne Fuglsbjerg, der begge vandt en Specialpris på 10.000 kr. for deres fotografiske værker.

Præmiering

J.C. Jacobsens Portrætpris

Det Nationalhistoriske Museum
Se kort og tider

Del artiklen

'Beskidte portrætter af hjemløse vinder pris'

Facebook