Balancegang på regnbuens kant

Kæmpecollager af stofstrimler, magasinudklip og fotokopierede billeder er Kirstine Roepstorffs specialitet. Med en præcision, der ligner noget skødesløst, er de mange materialestykker limet og syet sammen til en række helstøbte billeder. Udstillingen hedder Rainbows, og den velkalkulerede farvesammensætning er et hovedtema i alle værkerne.

Semiotik, tak
For at hvile i sig selv som kunstner, må man i dag nok indse, at der ikke kan opfindes noget fra bunden. Det nye og individuelle kommer, når indtryk og materialer ’lånes’ for at sættes sammen på ny.

Dermed bliver collagen en form for sindbillede på en almindelig, menneskelig tilstand. Roepstorffs kunst har længe kredset om, hvordan det velkendte kan genbruges.

Akkurat som vi alle gør med vores tanker, udformer hun sine værker på baggrund af skabeloner, gentagelser, masseproduceret materiale og mediernes glidende strøm.
Man kunne kalde det semiotik. En lære om tegn og betydning.

Tid og balance
Med værkerne North, South, East og West (det sidste uforklarligt, men symbolsk, forvist til galleriets magasin) udfoldes en rammehistorie om døgnets og farvernes skiften. Strimler af stof omkranser fotokopierede akrobater, der alle er fanget i en balanceakt.

Det tilsyneladende tilfældige og flimrende holdes i stramme, rolige kompositioner, nærmest som modernistiske malerier mimet i stof. Her er fladen naturligvis et tema, men den gøres levende og vibrerende af tydelig lagdeling, snoede strimler og udspænding.

Natten er blid
Udstillingens anden store værkgruppe er en række opfotograferede stik af planter. Monteret på sorte baggrunde, skåret eller klippet til og med en sart gullig tone som bund for de sorte streger.

Night Flower er titlen, og mere behøver man ikke at tilføje, før en række associationer starter: Nat – natskygge – søvn – død – drøm – spire – fødsel. Det er ret symbolistisk og smukt i sin enkelthed.

Massefylde
I den sidste gruppe værker, Notes of Density, fortæller magasin- og avisudklip fra bombesprængninger (Madrid, London, Gaza) om flygtige øjeblikke, der efterlader permanente spor. Parallelt er opklæbet andre kopierede billeder af eksotiske stenformationer, der viser beslægtede strukturer.

Fortællemæssigt foregår der altså meget i udstillingen. Temaer om øjeblik og permanens, balance og uro er en slags kunstneriske forsøg på at give skønhed til noget uskønt.

Dermed er udstillingen af Roepstorff i sidste ende en slags forsoning af verdens rivende udladning af ting og sager, billeder og bordduge.

Med saks, kniv, lim og symaskine kan det hele omkonfigureres til noget smukt med en bedre, mere harmonisk mening.